Indhold
Der var noget ved navnet – Zzoorrcchh – der straks fangede min opmærksomhed. Måske var det det dobbelte z og c, måske det nærmest tegneserieagtige kaos, det antyder. Men da jeg satte pladen på for første gang, overrumplede den mig på måder, jeg ikke havde forudset. Nu, efter flere måneders lytning, må jeg sige, at det her er noget helt særligt – og absolut ikke for alle.
Jeg har lyttet til den på cyklen gennem et regnblødt Østerbro, under madlavning af linsegryder med for meget chili, på lange gåture ved søerne, og endda som baggrundsmusik mens jeg prøvede at skrive en tekst som denne. Hver gang er det som at opdage et nyt rum i et hus fyldt med skjulte døre. Det er en eksplosion af lyd, men ikke på den primitive støj-måde. Det hele føles… kontrolleret kaos.
En musikalsk labyrint
Det ville være for let at kalde Zzoorrcchh for “eksperimentel rock” eller “intelligent electronica”. Nej, det her er noget langt mere uregerligt. Det minder mig om første gang jeg så 2001: A Space Odyssey – ikke fordi det lyder som Strauss eller Ligeti, men fordi det kræver, at du giver slip på alle forventninger og bare oplever det. Musikken er fuld af rytmiske uregelmæssigheder, synth-flader, der bevæger sig som organismer, og et trommespil, som jeg bogstavelig talt har haft mareridt – og drømme – om.
Shmu på trommerne spiller som om hans arme er kodet i binary, men med sjæl. Det er industriel matematik møder jazz. Og samtidig ligger Traegers synths som et flimrende northern lights ovenpå det hele – noget mellem Aphex Twin og en orgelkoncert i en nedlagt kirke i Berlin. Det er smukt og rodet, og det føles konstant som om det er ved at falde fra hinanden – men det gør det aldrig.
Lyden af noget levende
Selv når man tror, man har regnet albummet ud – når man hjernen er begyndt at følge de forskruede rytmer og kalejdoskopiske skift – ændrer det sig igen. En af de første jeg spillede pladen for sagde: “Er det samme nummer stadig?” Og det er nok den mest præcise måde at beskrive Zzoorrcchh på: hvert nummer føles som flere lag oven på hinanden; som kompositioner, der kunne vare timer, men er kondenseret ned til 5 eller 6 minutter af intensitet.
Perfekt i den rette sindstilstand
Jeg har også lagt mærke til, hvordan albummet påvirker min sindsstemning. Når jeg er træt og har hovedpine, kan det næsten være for meget – for mange lag, for tungt at lytte igennem. Men på dage, hvor jeg er nysgerrig, mentalt klar, eller bare har brug for at teleportere mentalt væk fra larmen på Nørreport, er det som en port til en anden dimension. Jeg ville ikke kalde det egnede til alle situationer. Det her er ikke musik til din vin & tapas aften med forældrene. Men når du er alene og tør tænke anderledes? Så rammer det noget dybt.
Sammenligning med andet jeg har “testet”
Jeg har anmeldt alt fra bordspil som “Dweud eich Dweud” til børnebøger og udendørsmøbler, og jeg vil sige: Zzoorrcchh stikker fuldstændig ud. Hvis produkter som Rocks-Off Oriel appellerer til kroppen og ting som Houe Paon til øjnene og komfort, så appellerer Zzoorrcchh til noget dybere – bevidstheden selv. Den er ikke funktionel, den er kunst. Og selv som lydværk er den langt mere abstrakt og kompleks end f.eks. ambient-albums fra Brian Eno eller klassiske krautrock-plader.
Gentagelsesværdi og detalje-rigdom
Det er sjældent, man finder noget, man aldrig bliver træt af – men det her nærmer sig. Som med Radioheads Kid A, Battles’ Gloss Drop eller Animal Collective i deres mest psykedeliske perioder, er der altid en ny lyd, man opdager. Et knæk i basgangen, en uventet overgang, en baggrunds-vokal der føles ny, selv efter 30 gennemlytninger.
Konklusion – hvem er Zzoorrcchh til?
Lad os være ærlige: Det her er ikke noget for enhver. Men hvis du elsker musik, der udfordrer dig, der danser hen over genrer, og som får dig til at stille spørgsmål i stedet for at give svar – så er det her en sjælden perle. Det er ikke letfordøjeligt. Det er ikke pænt. Men det er levende. Og det er uforudsigeligt.
Jeg vil kalde Zorch – Zzoorrcchh for den ultimative repræsentant for “musisk eventyr”. For det føles i sandhed som et eventyr: overvældende, surrealistisk og præget af både irritation og ekstase. Gør dig selv den tjeneste at give det tid og rum. Du kommer ikke til at fortryde det – og det er nok det tætteste, man kommer på en musikalsk version af at rejse ind i sig selv.
Fordele:
- Utrolig dybde og detaljegrad
- Trommer og elektroniske strukturer i verdensklasse
- Høj gentagelsesværdi – du opdager nyt hele tiden
- Perfekt til kreativt arbejde eller mental “rejse”
- Fanger energien fra deres live-performance
Ulemper:
- Kræver tålmodighed og “rigtigt” humør
- Ikke til casual lyttelse eller baggrundsmusik ved middag
- Kan virke rodet eller for kaotisk for visse lyttere
- Ingen konventionelle hooks eller singler – det er ét samlet værk
Bedst til: Musikalsk eventyr og grænsebrydende lydoplevelser.
Efter nøje overvejelse har Zorch – Zzoorrcchh fået en 5. plads i min top 7 bedste svømmeføddere.
