Indhold
Da jeg først fik fingrene i Gwibdaith Elliw af Ian Richards, havde jeg helt ærligt ikke de store forventninger. Det lød som en typisk ungdomsroman – et lidt eksperimenterende debutværk med rejsetema. Men allerede efter de første kapitler blev det tydeligt for mig, at det her var noget helt andet. Det blev begyndelsen på en mere sanselig og kulturelt rig rejse, end jeg havde troet muligt fra en børnebog.
Jeg læser ofte bøger på engelsk, dansk og en sjælden gang svensk – men jeg skal være ærlig og sige, at det her faktisk var min første roman på walisisk. Jeg måtte have min gamle kollega Myfanwy (som selv er fra Aberystwyth) til at hjælpe mig i starten, og vi læste de første par kapitler sammen, som man næsten gør med en højtlæsningsbog. Der opstod en særlig stemning – en slags gensidig nysgerrighed og respekt for det ukendte. Og dét, tror jeg, er hele pointen med Gwibdaith Elliw.
En rejse gennem farver og følelser
Det, der først fascinerede mig, var bogen måde at skildre noget så abstrakt som “rejse” og “hjemlighed” gennem farver og billedsprog. Jeg testede den over flere uger sammen med to forskellige børnebogslæsegrupper – én hvor børnene havde familier med rødder i Wales, og én hvor ingen talte walisisk. Og det var bemærkelsesværdigt: selv de børn, der ikke forstod sproget direkte, blev draget af strukturen og stemningen i historien.
Elliw – hovedpersonen – fremstår både stærk og sårbar. Jeg kom flere gange til at tænke på Astrid Lindgrens Ronja – ikke fordi de to piger ligner hinanden ydre set, men fordi de begge gennemgår en følelsesmæssig rejse, som man som læser nærmest kan mærke fysisk. Jeg sad faktisk med tårer i øjnene, da vi i tredje læsegruppe læste passagen om “den farveløse by”. Det var samtidig en utrolig smuk billedliggørelse af, hvor tomt det kan føles, når man mister fornemmelsen af, hvor man hører hjemme.
Kulturel styrke og sproglig bevidsthed
For mig som dansker – og med en stor interesse i sproglig diversitet – var noget af det mest slående ved Gwibdaith Elliw, hvordan den formår at være en kærlighedserklæring til det walisiske sprog. Det føles aldrig prædikerende eller didaktisk, men der er hele tiden en respekt for sproget som levende fænomen. I vores dansk-walisisk læsegruppe blev det en fin samtalestarter til at snakke om, hvordan dansk også er under pres fra større sprog – og hvordan minoritetssprog har brug for at leve gennem litteratur, ikke kun undervisning.
Jeg har tidligere arbejdet med oversættelser af nordiske børnebøger, og jeg må sige, at Ian Richards formår noget ganske særligt: Han giver os en lokal kultur, som samtidig er universel. Det fik mig til at tænke på “Yr Roald Dahl” (den walisiske udgave af Roald Dahl-historier), men hvor Roald Dahl’s magi er international og hurtigt genkendelig, er Ian Richards’ tilgang mere meditativ og hjemsøgende.
Bedst til kulturel børnefortælling
Hvor produkter som Danspil Dyredomino underholder og lærer børn om dyr på dansk, og “Dweud eich Dweud” gør walisisk til en leg i familiesammenkomster, er Gwibdaith Elliw en følelsesmæssig og kulturel rejse. Den hører ikke hjemme i samme kategori som legetøj eller klassiske billedbøger – den bør betragtes som et redskab til kulturel forankring og samtale. Nærmest som en slags skattekiste, du åbner gang på gang, hver gang du vil tale med dit barn om rødder, drømme eller identitet.
Hvis du leder efter billedbogslignende uhøjtidelighed, kan bogen være for tung. Men hvis du vil give dine børn (eller dig selv) noget, der varer længere end en enkelt godnathistorie – noget der lægger spor i sindet og skaber refleksion mange dage efter – så er denne bog uundværlig.
Hvem bør købe den?
Jeg vil stærkt anbefale Gwibdaith Elliw til:
- Walisisk-talende familier, som ønsker at styrke deres børns kulturelle identitet
- Skoler eller institutioner, der arbejder med minoritetssprog
- Forældre, der vil læse med som kulturfællesskab
- Børn (fra 10 år og op), der interesserer sig for rejser og indre refleksion
- Kulturelle pædagoger og bibliotekarer
Fordele og ulemper
- Fordele:
- Poetisk og stemningsfuld fortælling
- Styrker minoritetssprog og kulturel bevidsthed
- Velegnet til samtale – både hjemme og i skolen
- Bæredygtig litteratur i mere end én forstand
- Ulemper:
- Kræver et vist sprogligt niveau (særligt hvis man ikke taler walisisk)
- Design og bogomslag kunne godt fremhæve dens magi lidt tydeligere
- Ikke egnet til børn under 9 år pga. det abstrakte indhold
Alt i alt – og her taler jeg som anmelder, men også som forælder, underviser og kultursnob – så er Gwibdaith Elliw en lille stilfærdig perle, som fortjener sin plads i rigtigt mange børneværelser og skolebiblioteker. Ikke fordi den larmer og blinker, men netop fordi den hvisker sandheder, vi har for vane at glemme.
Jeg har ratet Gwibdaith Elliw Ian Richardssom 6. bedste af alle de svømmeføddere jeg har testet.
