første akustiske guitar

Sådan køber du din første akustiske guitar

Skal du købe en akustisk guitar for første gang? Her får du lidt baggrundsviden og tips, så du er klædt bedst muligt på til at vælge, hvad der er bedst for dig.

Du kan se Danmarks største udvalg af akustiske guitarer her.


Det er blevet så meget lettere at købe sin første akustiske guitar. Guitarbyggere verden over kombinerer i dag det traditionelle håndværk med topmoderne teknologi. Det har de seneste år sikret selv billige guitarer så høj kvalitet, at du sjældent går galt i byen. Men læs alligevel videre.


Det er blevet så meget lettere at købe sin første akustiske guitar.

Du kan se Danmarks største udvalg af akustiske guitarer her.


Når det gælder guitartype, anbefaler vi, at du følger din musiksmag. Skal du spille klassisk eller flamenco fra starten, vælger du en klassisk guitar. Er du vild med singer/songwriter-genren, giver en western mest mening. Og det er ikke på nogen måde forbudt at starte på en elguitar.

Gribebrættet skal føles komfortabelt

På en klassisk – også kaldet spansk – guitar er strengene af nylon. De medvirker til guitarens bløde, varme klang og er lette at trykke ned. Gribebrættet er bredt og kan i starten virke lidt “stort” for mindre hænder.


Vælg guitar efter din musiksmag.

Du kan se Danmarks største udvalg af akustiske guitarer her.


En westernmodel har stålstrenge, som genererer kraftigere volume. Gribebrættet er smalt og let at nå rundt om. De tynde stålstrenge vil måske kræve en kort tilvænningsperiode for dine fingerpuder. Dette er normalt. Du skal sikre dig, at strengene ikke “svæver” meget højt over gribebrættet.

Match guitarens størrelse med din egen

Størrelsen betyder noget. For en syvårig kan det være umuligt at favne en klassisk guitar og nå omkring guitarhalsen. Det kan påvirke både indlæring og spillelyst. I alderen op til omkring ni år, er det en god idé at gå efter en halvstørrelse guitar eller en guitarlele. Fra ni til cirka 12 år er en trefjerdedelstørrelse guitar som regel passende. Fra 12 år skal du regne med en fuld størrelse guitar.


Størrelsen betyder noget.

Du kan se Danmarks største udvalg af akustiske guitarer her.


Westernguitarer kommer i forskellige forme og størrelser. Den mest almindelige kaldes dreadnought og er en god allround guitar med masser af volume, ligesom den større jumbo. Mindre westernmodeller – 000, grand concert, parlour – kan have mere klarhed og umiddelbar respons, hvilket egner sig godt til fx fingerspil eller musikgenrer, hvor guitaren har en bestemt plads i et samlet lydbillede af instrumenter.

Er dækket af massivt træ?

Træet har indvirkning på lyden. Det er ikke nødvendigt at sætte sig ind i de enkelte træsorters betydning, når det gælder første guitar. Men spørg om guitaren har massivt dæk. Massivt træ vibrerer og resonerer kraftigere og kommer til at lyde bedre, efterhånden som det ældes og bliver “spillet til”.


Det er vigtigt at lytte dig frem.

Du kan se Danmarks største udvalg af akustiske guitarer her.


Flere og flere guitarer benytter trælaminat eller kompositmateriale i stedet for massivt træ. Laminat består af flere tynde stykker træ limet sammen og har ikke samme lyd-udviklingspotentiale. Alligevel vil en guitar med massivt trædæk ikke altid lyde bedre end en med laminat. Det er vigtigt at lytte dig frem. Hvordan lyder det, når du selv spiller en akkord? Hvordan lyder det, når du står på afstand og lytter til en anden spille.

Betal en smule mere og få inspiration til at spille

Det kan ikke betale sig at købe alt for billigt. En guitar til 600 kroner er sjældent et godt valg til en seriøs begynder. Det er den, man tager med på stranden eller festivalture. Guitarfeltet fra 1.500 til 3.000 kroner er derimod tæt besat af guitarer, som har udviklingspotentiale og som kan “vokse med dig”.


Vælg en guitar, som har udviklingspotentiale og som kan “vokse med dig”.

Du kan se Danmarks største udvalg af akustiske guitarer her.


Overvej hvor meget det visuelle betyder for dig. Kantlister og en smukt ornamenteret lydhulsroset tager ekstra tid at lave og gør derfor guitaren lidt dyrere. På den anden side, hvis du fremover bliver inspireret til at spille, bare af at kigge på din guitar, er der store chancer for, at I to også “er sammen”, når den første musikforelskelse er fordampet, og der måske skal arbejdes lidt for sagen.

Er der noget, du er i tvivl om, så spørg. Der findes ingen dumme spørgsmål, men der findes dumme køb. I 4Sounds butikker får du personlig betjening af medarbejdere, der har årelang erfaring og som sætter en ære i at få dig godt i gang med at spille.

Bedøm dette indlæg

0 / 5 Stemmer: 1

Bedømmelse

george l kabler
Brands

George L kabler

Se hele udvalget af kabler her George L 1 meter løs sort instrument kabel (4mm) – Guitar kabler George L 1 meter løs sort instrument

Ibanez TS9
Tilbehør

Anmeldelse: Ibanez TS9

Eller denne model (som nok kan betegnes som dens lillebror): Ibanez TSMINI Tube Screamer Klassisk overdrive-pedal nøje genskabt som den originale. Ibanez TS9 er verdens

M-Audio Fast Track MKII
Lydkort

Anmeldelse: M-Audio Fast Track MKII

USB-lydkort med mikrofon- og guitarinput. Inklusive Pro Tools M-Powered SE  med softwareinstrumenter og op til 16 spors lydoptagelse. Et kompakt USB-lydkort med store muligheder. Mark