Boss BR-800 multitrack recorder

Anmeldelse: Boss BR-800 multitrack recorder


8-spors multitrack recorder med 4-spors samtidig optagelse, indbygget effektmaskine, trommemaskine og stereomikrofon.

Hvad end du laver, komplekse lagkageindspilninger eller spontane optagelser “i marken”, hjælper BR-800 dig med at gøre indspilningsprocessen hurtig og enkel. Begyndere vil elske den nye EZ Recording mode, som fører dig gennem hele forløbet på en overskuelig og interaktiv facon. Blandt andre nyttige funktioner finder man bl.a. Retry, som automatisk spoler tilbage, så du kan rette fejl på stedet, samt Song Sketch funktionen til omgående optagelse med et enkelt tryk på en knap. Du får også en indbygget stereo kondensator-mikrofon til rådighed, samt en rytmesektion i samme kvalitet som en DR-880, så det bliver legende let at lægge tromme- og percussionspor på dine numre.

BOSS fortsætter sine stolte traditioner indenfor transportable og økonomisk overkommelige multispors-optagere med den nye BR-800 – et batteridrevet studie til dig på farten. Bl.a. brugen af berøringsfølsomme sensorer og optagelse på SD hukommelseskort har gjort det muligt at opnå det strømlinede design.

Du kan optage op til fire spor, og du kan afspiller otte spor, plus et ekstra stereospor specielt beregnet til den indbyggede rytme-sektion. BR-800’s muskuløse effektenhed indeholder effekter fra bl.a. GT-10/10B, vokal-effekter og harmonier fra VE-20, og kan endda simulere en akustisk guitarkrop ved hjælp af COSM-baseret modeling. Som hjælpende hånd har du også den enkle og interaktive EZ Recording funktion, som fører dig gnidningsløst gennem indspilningsprocessen. BR-800 har endvidere en indbygget stereo mikrofon, så du altid uanset tid og sted kan indspille en hurtig “skitse” til et nummer. Hvor du end befinder dig, kommer du aldrig til at miste et eneste øjebliks musikalsk inspiration med en BR-800 ved hånden.

Specifikationer – Boss BR-800

  • 4-spors samtidig optagelse, 8-spors samtidig afspilning, plus afspilning af dedikeret stereo rytmespor
  • EZ Recording guider dig interaktivt gennem indspilningsprocessen
  • Stærke guitar-, bas- og vokal-effekter hentet fra BOSS´ allerbedste effektmaskiner
  • Song Sketch funktion med hurtig og enkel stereo-optagelse i WAV format
  • Indbygget avanceret trommemaskine med editor software
  • Fungerer også som USB lydinterface og musik-software controller
  • Cakewalk SONAR 8.5 LE software med fuldt audio-loop bibliotek og backing spor
  • Optag nu og her med den indbyggede stereo kondensatormikrofon
  • Ny strømlinet brugerflade med berøringsfølsomme sensorer
  • 1 GB SD hukommelseskort medfølger (understøtter op til 32GB SDHC kort)
  • Kører på 6 stk. AA batterier, USB strøm eller den medfølgende strømforsyning

Anmeldelser:

En sublim SD-recorder til prisen

Jeg købte for nogle måneder siden Boss BR-800, og har siden opgraderet den medfølgende Sonar 8.5 LE til fuld version Sonar X1 Essential via CakeWalk’s hjemmeside.

Det var meget billigt at opgradere, kun ca. 300 kr. (de havde juletilbud på opgradering..)

Og så har jeg sidenhen også skaffet mig en Shure SM-57 mikrofon, jeg bruger sammen med Boss BR-800..

Det spiller sammen perfekt.. har optaget guitar-solister på akustisk guitar med indb. pickup, har optaget elektriske guitarister & basister, de indb. COSM effekter i BR-800 er bare alle pengene værd…

Det lyder så sindsygt godt, når man tilslutter en guitar til BR-800 !
Se fx. bare denne demo på YouTube:
http://www.youtube.com/watch?v=IFIs7FYK5RQ
(gå til 1:00 for at slippe for en masse ævl i starten af video’en)


I Boss BR-800 er der også indbygget en meget hæderlig rytmebox, og ligesom du kan mastre og redigere dine optagelser i Sonar softwaren, kan du også lave trommerytmer med Sonar, og lægge dem på det SD-kort du bruger til BR-800, og sætte SD-kortet tilbage i BR-800 efter du har haft det i computeren..

Så kan du finde den rytme, du har siddet og lavet på din computer, og afspille den “stand-alone” i BR-800.

BR-800 udgør også et ganske fabelagtigt 24-bit lydkort til computeren, hvis du tilslutter den til computeren via USB.
Faktisk, er du afhængig af at tilslutte det til computeren via USB, numindre du har et andet godt musiker-lydkort, du har tilsluttet din computer og valgt at bruge når du kører Sonar..

Lydkortet i BR-800 virker også sammen med en bred vifte af Windows-applikationer (det er fuldt WDM kompatibelt), jeg har brugt det sammen med Traktor DJ, WinAmp, YouTube .. det virker og spiller fantastisk.

(for mere information om produktet, kontakt James hos 4-Sound)

Der er faktisk ingen grænser for hvad du kan tilslutte BR-800 via XLR, Jack eller stereo-minijack – skal du bruge flere tilslutninger end der er i BR-800, så kan det anbefales at købe en Edirol M10 eller 16 DX 24-bit digital minimixer..

https://www.4sound.dk/shop/mixere/edirol/m-10dx.html

Det er den perfekte partner til en BR-800 – de matcher hinanden 100% i lydkvalitet, så du får absolut intet tab .. i øvrigt er både Boss BR-800 og Edirol samt CakeWalk, brands der tilhører Roland Corporation.
Derfor vil du også altid kunne få fuld telefon- eller e-mail support hos .. http://www.roland.dk/articles/default.aspx?c=16

= Roland Support Danmark.

Har selv været i kontakt med dem nogle enkelte gange, og de er meget behjælpelige med support, de ved simpelthen ALT om Rolands produkter..

Så udelukkende en god anmeldelse på Boss BR-800 herfra,
vil lige til sidst være ærlig og fortælle grunden til at jeg “kun” har givet 4 stjerner ud af 5 mulige:
Menu-systemet i Boss BR-800’s indb. software, er lidt for simplificeret til min smag..
-Havde man bare kunne vælge lige nøjagtigt hvilke 4 vilkårlige indgange på recorderen, man vil optage med på éen gang i de 4 samtidigt optagede spor, ja så havde den fået 5 stjerner fra mig – for det er det eneste den mangler, til mit ellers ret omfangsrige brug.

PS!:
Da den også kan køre på 6xAA batterier, er det også muligt at tage den med i “marken” og fx. lave meget fine stereo optagelser, med den indb. stereo-mikrofon.
Denne mikrofon har en meget fin lydkvalitet, og du kan selv indstille “sens”, så du kan styre hvor meget lyd den skal samle op, dermed mulighed for at undgå at fx. en bas-forstærker går i mikrofonerne og scrambler optagelsen med for meget bas.

-Michael Hansen
DJ, trommeslager, musik-computer ekspert..


Nemt at bruge og mange muligheder

Optageren er nem at bruge. Man kommer hurtig i gang uden først at studere manualen i dagevis. Der er mange muligheder til at forfine tingene bagefter især mht effekter. Rytme funktionen er god og handy og effekterne som kommer med gør at man får en totalløsning som vil være tilstrækkeligt for de fleste, og er nemt til at inkludere i en større (og dyrere) sammenhæng. Har endnu ikke prøvet det medfølgende software til at editere videre på PC’en.


let at bruge

super god lyd og let at bruge til prisklassen

Bedøm dette indlæg

0 / 5 Stemmer: 0

Bedømmelse

L.R. Baggs Venue DI Pre-Amp
Guitar

Anmeldelse: L.R. Baggs Venue DI Pre-Amp

Preamp / D.I. til akustiske instrumenter med EQ, tuner, boost, bypass, notchfilter, line driver, effekt loop, phase – et “must” for alle der spiller et

DJ der spiller på en DJ controller
DJ udstyr

Bedste DJ controllere i test

Efterhånden er der kommet mange DJ controllers på markedet. Pioneer har længe siddet på tronen, men Denon, Native instruments og Hercules er kommet godt efter

Yamaha NP-32 Piaggero Black
Keyboard

Anmeldelse: Yamaha NP-32 Piaggero Black

Begynderklaver i slankt design med 76 Graded Soft Touch tangenter. 64 toners polyfoni, 10 forskellige lyde og indbyggede højttalere. Med det slanke design og 76