Indhold
Jeg har haft Ryobi OPP1820 Solo blandt mine haveredskaber siden sidste forår, og den har virkelig været med mig gennem både beskæring af æbletræer, rydning af vildtvoksende brombær og en grundig oprydning efter efterårets stormvejr. Som en del af Ryobis ONE+ batterisystem, var det egentlig batterikompatibiliteten, der først fangede min interesse – jeg havde nemlig allerede boremaskine og hækkeklipper fra samme serie, og tanken om at skifte batteri mellem dem virkede enormt praktisk. Det skulle vise sig at være én af de største fordele ved netop denne model.
Men det var ikke alt, der kørte problemfrit fra start. Min første rigtige test var nemlig en lidt overmodig beskæring af en kraftig gren på én af de gamle blommetræer i sommerhuset – og her gik det tydeligt op for mig, at selvom OPP1820 klarer meget, så er der grænser. Den er bedst til grene op til 12-15 cm. Noget tykkere, og så begynder den at kæmpe lidt, både på hastighed og præcision.
God til hverdags-havearbejde, mindre god til store opgaver
Til almindelig hækbeskæring og træpleje har OPP1820 været en fornøjelse. Det teleskopiske skaft – som ryger op til omkring 4 meter inklusiv din egen højde – gør det muligt at nå godt op i trætoppene uden stige. Jeg brugte den specifikt til beskæring af mit gamle kirsebærtræ denne forår, hvor næsten alle grenene sad alt for højt til at ordne fra jorden. Det kunne jeg klare på under 15 minutter, uden brug af stige. Skal man op og beskære noget over 15 cm i diameter, så vil jeg sige, at Stihl eller Makita’s modeller er bedre egnet – men så betaler man jo også betydeligt mere og får en tungere maskine.
Det er også værd at nævne, at maskinen er ganske nem at samle – man skal reelt set kun sætte kæden korrekt på og spænde den, hvilket tog mig godt og vel 10 minutter første gang (med noget YouTube-assistance). Der medfølger en skulderrem, som i teorien skal hjælpe med vægtfordelingen. I praksis brugte jeg den sjældent – den føltes lidt stiv og uergonomisk, især efter 20 minutters arbejde. Men jeg ser mange danske brugere på havefora nævne, at med lidt justering og en anden rem, bliver det meget bedre.
Fronttung, men det kan klares med det rigtige batteri
Ét punkt jeg vil fremhæve, som både var lidt af en irritation og en kærkommen undskyldning for mere nørderi, er balancen. Den er ret fronttung, især når forlængerarmen er slået helt ud. Det føles som om, det hele tipper fremad, hvilket trætter skuldrene hurtigere, især for os, der ikke længere er 25. Men her fik jeg et trick fra en ven i en kolonihaveforening: Brug et tungere batteri – for eksempel Ryobi 5.0Ah – og du får en bedre vægtfordeling. Jeg testede både 2.5Ah og 5.0Ah og det gjorde virkelig en forskel. Også batteritiden – jeg kunne arbejde op til 40-45 minutter i stræk uden at lade op med 5.0Ah. Ganske imponerende, og langt mere end f.eks. Worx WG349E.9 jeg tidligere har testet, hvor jeg måtte skifte batteri halvvejs gennem en beskæring.
Kædesmøring og lidt olie-ballade
Et andet emne, jeg må bringe op, er oliebeholderen. Den automatiske kædesmøring er super praktisk – men kun, hvis du husker to ting: Fyld den ikke helt op, og læg aldrig maskinen fladt ned bagefter. Jeg lavede begge fejl én gang: Fyldte den helt op og lagde den ned i redskabsskuret… og næste morgen havde jeg en massiv olieplet på gulvet. Det er lidt irriterende, særligt fordi oliebeholderen i forvejen er ret lille, så man skal tjekke den jævnligt. Mit råd: hav altid ekstra kædeolie i nærheden, og opbevar maskinen stående.
Men ret skal være ret – kæden holdt overraskende godt. Jeg har brugt maskinen til beskæring ad flere omgange: i marts, april og så igen i juli måned, og først herefter følte jeg behov for at stramme kæden. Det er godt håndværk til den pris, og slår klart kæden på f.eks. min gamle Black+Decker PS7525, som skulle justeres nærmest hver gang.
Sammenligning: Ryobi vs. “de store drenge”
Jeg har haft fingrene i flere grensave, og hvis du vil have noget lettere og helt lydløst til småjob, så er Felco 600 fra Stihl stadig min favorit – men den er man jo selv motoren på. Omvendt – Makita DUA200Z er uden tvivl mere professionel i sin kraft og balance, og gav mig en følelse af “ægte kvalitet” i hånden, men også næsten dobbelt så dyr og tungere. Til gengæld var jeg aldrig bekymret for, om jeg kunne klare en større gren.
Der hvor Ryobi OPP1820 virkelig skinner, er i det almindelige hverdagshavearbejde. Den angriber uden brok, støjer ikke mere end en hårtørrer på laveste blæs, og skal du bare holde orden i frugttræer, hegn og krybende buske, så gør den arbejdet – og vel at mærke uden bøvl. Det er derfor jeg har valgt at give den labelen “Bedst til hjemmebrugere”.
Fordele og ulemper
Efter godt og vel otte måneders brug, kan jeg helt ærligt sige, at OPP1820 er det perfekte valg, hvis du i forvejen har Ryobi ONE+ batterier og bare mangler noget til de “lørdag formiddag” projekter i haven.
Fordele:
- Kompatibel med hele Ryobi ONE+ serien
- Nem at bruge – selv som nybegynder
- Overraskende god batteritid med 5,0Ah
- Lang rækkevidde med teleskopskaft
- Robust kæde med lavt vedligehold
- Støjsvag i forhold til benzindrevne alternativer
Ulemper:
- Lidt fronttung ved maksimal forlængelse
- Skulderremmen kunne være bedre designet
- Oliebeholderen drypper, hvis den står forkert
- Ikke egnet til de helt kraftige grene
Til sidst vil jeg bare sige: Hvis du er hjemmehaver, har frugttræer eller ligusterhæk og helst vil slippe for stige og ledning, men ikke vil investere i dyre professionelle modeller – så giver Ryobi dig rigtig meget for pengene. Den er hverken den stærkeste eller mest luksuriøse, men den er pålidelig, nem og nok for de fleste.
Ryobi OPP1820 Solo er min yndlings grensav og den bedste i test.
