Squier Affinity Telecaster MN Butterscotch Blonde

Anmeldelse: Squier Affinity Telecaster MN Butterscotch Blonde

Produktet kan findes her: https://www.gear4music.dk/da/Guitar-og-bas/Squier-Affinity-Telecaster-MN-Butterscotch-Blonde/2NA

El-guitar med krop af elletræ, ahornhals, 2 singlecoil pickupper og chrome hardware.

Affinity serien fra Squier guitarer er blandt de mest respekterede og populære modeller i den budget-venlige del af markedet. Modelen er baseret på de originale Fender guitarer og leverer høj kvalitet for få penge. Alle Affinity modeller er f.eks lavet af massivt træ med boltede halse og fåes i et bredt udvalg af farver.

Affinity Telecaster er lavet af elletræ og udført i et Standard Telecaster single-cut design. Dækket på Telecasteren er helt fladt, men på bagsiden er den udskåret så den bedre tilpasser sig kroppen når man står op og spiller. Broen på Affinity Telecaster er en top-load vintage Telecaster bro – at broen er top-load betyder at strengene monteres direkte på broen, i modsætning til en string-through-body bro, hvor strengene føres igennem kroppen og monteres fra bagsiden. Halsen på Affinity Telecaster er lavet af ahorn og gribebrætet er udstyret med en standard C kontur, samme halsform som man finder på mange af Fenders dyrere modeller. Gribebrætet er i ahorn med 21 medium jumbo bånd, dot indlæg i gribebrætet, og en 9,5″ radius med en 1,60″ sadel i syntetisk ben.


Anmeldelse: Til begynderen eller som legetøj/projekt!

Alt i alt en rigtig udmærket guitar til pengene, men hvis man er seriøs med sin musik, bliver man hurtigt opmærksom på småting, som kan blive irriterende i længden.
På mit eksemplar summede strengene en anelse, men dette kunne klares med en justering.
Den holder stemningen rigtig fint, men man skal efterse broen nu og da, da strengehøjden godt kan ændre sig.

Hvis man er interesseret i at lave et ombygningsprojekt, kan denne guitar være et rigtig godt udgangspunkt, da lyden og resonansen i træet er rigtig, rigtig god, pickupperne lyder fint (men kan med fordel skiftes) og halsen ligger godt i hånden.

En ting man skal være opmærksom på er, at lakken enormt nemt bliver slået af i flager, men hvis man er glad for de slidte/reliced guitarer, kan dette jo bare opfattes som et plus.

Til begyndere, som legetøj, som projekt, eller til at finde ud af, om Telecasteren er en guitar, man kan bruge til noget, er en Squier Affinity Telecaster helt klart pengene værd!

Bedøm dette indlæg

0 / 5 Stemmer: 0

Bedømmelse

Facade

Få tilbud på facaderenovering i Sorø

Overvejer du facaderenovering i Sorø? Som lokal facadeekspert med mange års erfaring på Sjælland giver jeg her et klart, praktisk og trygt overblik — realistiske

Helse

7 Bedste Anti snorke puder

Snorken kan være en kæmpe gene – både for dig selv og din partner. Derfor har jeg personligt testet og gennemgået de 7 bedste anti

Køkkenudstyr

7 Bedste Smoothie blendere

At finde den perfekte smoothie blender kan være en jungle med utallige modeller og funktioner på markedet. Jeg har testet et hav af blendere for