Fender Blues Deluxe Reissue

Anmeldelse: Fender Blues Deluxe Reissue

Find produktet her: https://www.gear4music.dk/da/Guitar-og-bas/Fender-Blues-Deluxe-Reissue/ALN

Rørforstærker combo på 40 watt med 3x12AX7 og 2x6L6 rør, 12″ Eminence højttaler, to kanaler (Vintage & Drive) og fjederrumklang. Inkl. footswitch.

I 1993 lancerede Fender “Tweed”-forstærkerserien med stor succes og anerkendelse fra alverdens guitarister. Konceptet: Hvad, hvis en gammel Deluxe eller Bassman fra 50´erne blev modificeret med kanalskift og rumklang? Blues Deluxe og Blues Deville var rørforstærkere af vintagetypen med “håndlavet” tone til masseproducerede priser, og mange professionelle guitarister i rock, country og blues kastede deres kærlighed over dem.

Efter nogle år blev Blues-serien genfødt som Hot Rod-serien, der fik et yderligere modificeret kredsløb med tre kanaler og et sort/sølv kosmetisk tilsnit. Men selvom Hot Rod-serien er mere populær end nogensinde, er der en stigende efterspørgsel efter den unikke, varme tone og vintage-cool udseende hos de originale Fender Blues Deluxe versioner. Blues-serien bliver nu reproduceret og tilbydes udover Hot Rod-serien.

Specifikationer – Fender Blues Deluxe Reissue

  • Serie: Hot Rod
  • Output: 40 watt
  • Ohm: 8 ohm
  • Højttalere: 1×12″ Eminence
  • Kanaler: 2 kanaler (Vintage & drive)
  • Kontroller: Presence, Reverb, Master, Middle, Bass, Treble, Drive Select Switch, DriveVolume
  • Rørbestykning:2x6L6 (output) 3x12AX7 (preamp)
  • Tilbehør: fodpedal med 1 knap

Anmeldelser:

Fantastisk forstærker til god pris

Det kan være svært at finde den helt rigtige forstærker, som passer perfekt til ens musiksmag og spillestil.
Personligt har jeg en meget bred musiksmag og er også guitarist i et band som udelukkende spiller cover numre – alt fra Jimi Hendrix, Eric Clapton, AC/DC til Rasmus Seebach, Medina, Danseorkestret, Thomas Helmig, osv… Når vi optræder, skal jeg være i stand til at dække en masse forskellige genrer og genskabe mange forskellige lyde. Jeg er derfor lidt af en perfektionist, når det kommer til musikgrej og lyd.

For 8 år siden købte jeg en Fender Blues Deluxe Reissue, og det er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i lang tid.
Den forstærker har fulgt mig rundt i det meste af Jylland til en lang række vidt forskellige spillejobs. Bl.a. udendørs, indendørs, på store åbner scener, i store haller, osv…
Og hvis der er én ting, som jeg altid kan være sikker på, så er det, at den her forstærker ALTID præsterer 110%!

Jeg har ikke haft behov for at skifte rør endnu, og den lyder stadigvæk akkurat lige så godt, som da jeg købte den.
Den giver mig en helt utroligt stor alsidighed, og jeg er i stand til at spille blues, pop, rock, funk, jazz, osv..

Forstærkerens Volume kan skrues op til 12, men jeg har dog med lethed spillet store haller og markedspladser op ved at sætte den på 3.
Der er mulighed for at få en helt glasklar og rund lyd i stil med John Mayers “Slow Dancing In A Burning Room”. Og man kan ligeledes også opnå en rå og fuzzy overdrive/distortion.

Når jeg spiller blues, foretrækker jeg at tilføje en Ibanez TubeScreamer TS9. Og til funk og mange andre stilarter tilføjer jeg en Boss CS-3 Compressor. Begge pedaler får forstærkeren til at synge og lyde helt fantastisk – men man kan tilføje nærmest alle pedaler og opnå en flot lyd.
Forstærkeren lyder i sig selv som om, at den har kostet langt mere end det dobbelte af det, som den koster – hvilket er en rigtig fornuftig pris.

Har endnu ikke haft nogle negative oplevelser endnu, udover at forstærkeren er lidt tung for ryggen. Men hvilken kvalitetsforstærker er ikke det? 😉

Jeg vil gerne på det kraftigste anbefale alle at afprøve denne fede rørforstærker i deres lokale musikforretning, da den er hver en krone værd!!


Fed forstærker efter lidt mod.

Da jeg først fik forstærkeren var jeg ikke super tilfreds med den. Den var meget skinger, og tog faktisk ikke pedaler specielt godt. Det først jeg gjorde var at udskifte det første indgangsrør til et rør med mindre gain. Dette bevirkede at forstærkeren bliver presset lidt mere, og får en mere komprimeret rørlyd (og den ikke spiller så højt) Det næste jeg gjorde var at eksperimentere med anden højtaler enhed. Prøvede både med Jensen speaker, celestion, men til sidst fandt jeg Eminence Privat Jack, som er super fed til forstærkeren, og er meget alsidig. Den sidste mod som jeg har tænkt mig (men ikke fået udført endnu) er at jeg udskifter volume potmeter med et audio/log potmeter. Dette vil bevirke at volumen passer til dit øre, altså at alt poweren ikke ligger imellem 0 og 4. Så jeg har vel alt ialt smidt et par tusinde oven i prisen, men har til gengæld også en fed forstærker nu. Nu har jeg ikke spillet på de nye hot-rod III men, ved at de har fået ny enhed og allerede fra fabrikken har audio pot. Så skulle jeg købe idag, blev det nok sådan en…men tweed er fedt 🙂


Fantastisk Forstærker med fed lyd

Det er den fedeste forstærker jeg nogensinde har haft, og den egner sig til alle musikgenrer og med de rette pedaler bliver den bare endnu bedre.
FED Fender lyd kan kun anbefales på det varmeste, mulighederne er stort set uendelige.


FED FENDER

Da jeg prøvede en Fender Blues Deluxe Reissue hos 4Sound i København, var jeg solgt fra det øjeblik min Stratocaster fik den perfekte lyd, som jeg synes er fed.
Har som den tidligere anmelder en bred musiksmag som spænder over alt fra rock til country og blues.
Synes den kører fint med de pedaler jeg har valgt til min spillestil og den leverer bare “lyden”
FED AMP.

Bedøm dette indlæg

0 / 5 Stemmer: 0

Bedømmelse

vox forstærkere
Brands

VOX guitarforstærkere og Amplug

Vox AC15C1 Custom Black – Guitarcomboer Vox AC15C1 Custom Black Rørforstærkercombo på 15 watt med 3x12AX7 og 2xEL84 rør, 12″ Celestion G12M Greenback højtaler, 2

Beyerdynamic Custom One Pro Plus Black
DJ tilbehør

Anmeldelse: Beyerdynamic Custom One Pro Plus

Studie-hovedtelefon, lukket med variabel bas-port og med mulighed for at omkonstruere efter behov. Inkl. 16 design covers og indbygget mikrofon og remote for styring af

Beyerdynamic DT 770 PRO - 80 Ohm
Studie

Anmeldelse: Beyerdynamic DT 770 PRO – 80 Ohm

Lukket dynamisk hovedtelefon designet til kritisk musik-, mix- og lydmonitorering. Beyerdynamic har i mange år nærmest  været synonym for studiehovedtelefoner. Faktisk udviklede og fremstillede beyer