Roland E-A7

Anmeldelse: Roland E-A7

Produktet kan findes her: https://www.gear4music.dk/da/Keyboards-and-klaverer/Roland-E-A7-Expandable-Arranger-Keyboard/1CSA

Arrangementskeyboard med over 1500 lyde fra hele verden, masser af globale backingstilarter, indbygget sampler til egne lyde, triggerpads og 2 separate LCD-skærme.

E-A7 er et alsidigt arrangementskeyboard for musikere, der har brug for professionelle lyde og autentiske backing-stilarter fra hele verden. Betjening af E-A7 er enkel og intuitiv takket være det logiske dual-screen layout; styles på venstre side og lyde på højre side og med quick-access knapper til de fleste funktioner. Du kan importere WAV-filer og lave dine egne instrumenter og endda sample direkte fra keyboardet. Sangere vil værdsætte mikrofoninputtet med dedikerede vokaleffekter, og keyboardet er let at have med omkring, da det kun vejer knap 8 kg.

Highlights

  • 61 anslagsdynamiske tangenter
  • Over 1.500 alsidige lyde fra hele verden
  • WAV file import og indbygget samplerfunktion med 128 MB memory
  • Kæmpe bibliotek med mere end 600 backingstilarter fra Asien, Mellemøsten, Europa og Sydamerika
  • Powerfuld lydprocessor med kontrolknapper og alsidige one-touch performancemuligheder
  • 156 dedikerede knapper giver hurtig adgang til de mest brugte funktioner
  • Logisk dual-screen layout med backingstilarter til venstre og lyde til højre
  • Mikrofoninput med dedikerede vokaleffekter
  • Polyfoni 128 stemmer
  • Let at transportere
  • Dimensioner 1045 x 318 x 136 mm
  • Vægt 7.9 kg

E-A7 er skarp inden for vestligt musik, men er også stærk inden for stilarter fra andre steder af verden, med en bred vifte af globale backingstilarter komponeret af dygtige musikere fra Asien, Mellemøsten, Europa og Sydamerika. Uanset hvor i verden du spiller – så passer E-A7 lige ind.

E-A7 har mere end 1500 lyde, inklusiv piano, elektrisk piano, orgel, strenginstrumenter, blæsere og mange flere. Der er også instrumenter fra hele verden, inklusiv autentiske lyde fra de pulserende, musikalske kulturer fra Mellemøsten, Indonesien, Indien, Vietnam og Østeuropa. Hver lyd er udviklet i samarbejde med dygtige musikere, som hver især er ekspert inden for deres lokale musikscene, hvilket giver både autenticitet og kvalitet.  Og eftersom lydene er kategoriseret efter region kan du nemt og hurtigt finde den perfekte lyd til din musik.

De indbyggede 1500 lyde i E-A7 er blot en god start. De fleste livemusikere har henover årene samlet et stort bibliotek sammen af gennemtestede samples – og dem kan du bruge i E-A7, takket være funktionen WAV Import. Men du kan også bruge den indbyggede samplingfunktion og lave dine egne skræddersyede lyde, inklusiv trommebeats og endda backing-vokaler. Alt hvad du skal bruge til at finpudse lyden og tilføje effekter er allerede indbygget, så du kan ankomme til lydprøven, teste nogle ideer af og bruge dem når koncerten starter.

Nogle arrangementskeyboards har en masse funktioner, men dette kan gøre dem komplicerede og svære at betjene – ikke lige det man ønsker, når man står foran et publikum, der er klar til en festlig aften i byen. E-A7 har et logisk layout med backingstilarterne til venstre og lydene til højre, og hver side har sin egen LCD-skærm, der viser de vigtigste informationer. Og med 156 knapper med hurtig adgang til de funktioner du bruger mest, vil du få mere tid til rent faktisk at spille musik, og mindre tid på at gå i panik over ikke at kunne finde den rigtige knap.

Når du spiller koncert skal tingene bare fungere, så E-A7’eren giver dig direkte adgang til de mest benyttede funktioner når du spiller. Seks triggerpads kan afvikle one-shot-samplinger eller MIDI-fraser når du skal bruge dem. Du kan indstille og skifte til andre musikalske skalaer ved et tryk på en knap. Der er også seks slidere, der kan indstille volumen på de forskellige parter, såsom trommer, bas og akkompagnement.  Og sidst men ikke mindst er der syv knapper over benderarmen, der frit kan tildeles som du ønsker det, så uanset hvad du har brug for kan du få det, uden at skulle flytte hånden langt fra benderarmen.

Hvis vokal er en vigtig del af dit repertoire har E-A7 mikrofoninput og dedikerede kontrolknapper til volumen på frontpanelet. Du skal bare dreje på knappen og indstille vokalen uden at fare vild i menuer. Du kan også få en bred vifte af professionelle vokaleffekter og finpudse din performance med et alsidigt udvalg af indbyggede editerbare rumklange og delays.

Selvom det er fedt at have alt hvad du har brug for med til en koncert, så er det temmelig besværligt at bære rundt på et tungt keyboard. E-A7 gør livet lidt lettere på to måder – det har alt det nødvendige til en fantastisk performance, så du behøver ikke ekstra kasser og ledninger og samtidigt er den super nem at transportere til og fra koncerten. Vi har puttet en utrolig mængde power ned i et kompakt 61-tangenters keyboard, der kun vejer 8 kg, så de eneste ømme skuldre du får, er af at spille endnu et ekstranummer. Hvilket jo er et dejligt problem at have.

E-A7’erens indbyggede sangafspiller læse standard MIDI-filer (SMF) samt WAV og MP3 audiofiler. Omfattende afspilningsmuligheder gør det muligt at gentage dele af en sang eller hoppe til et andet sted i sangen, og bruger du WAV-filer kan du minimere vokalen gennem funktionen Center Cancel så du selv kan lægge vokal på. Du kan endda optage hele din performance som WAV-fil og gemme den til et USB-stik – en smart måde at promovere din musik på.

Eftersom E-A7 har rigeligt med knapper og slidere er de vigtigste allerede lige for næsen af dig. Du kan yderligere gemme en række indstillinger i et enkelt program, inklusiv on/off status på de essentielle dele, såsom Part, Auto Fill og Input EFX. Dette ekstra lag af kontrol gør, at du nemt kan skræddersy keyboardets setup for hver sang under en koncert. Bruger programmer fra Rolands BK arragements keyboardserie kan også tilgås direkte fra USB.

Bedøm dette indlæg

0 / 5 Stemmer: 0

Bedømmelse

teenage engineering
Brands

Teenage engineering

teenage engineering PO-32 tonic – Grooveboxe og samplere teenage engineering PO-32 tonic Live trommemaskine og sequencer med trådløs overførsel af lyde og data, parameter lås,

Schlagwerk
Brands

Schlagwerk

Schlagwerk HECK 1 Hihat/Clap Heck Stick ONE, hihat og clap effekt (cajonen medfølger ikke). På lager i webshoppen Findes i 4Sound København kr 469,- Schlagwerk

dave smith instruments sequential instruments
Brands

DAVE SMITH INSTRUMENTS (Sequential instruments)

Du kan se udvalget her: https://www.thomann.de/dk/dave_smith_instruments.html Du kan også se hele udvalget af synthesizere her. Bag firmaet DSI, står legenden og opfinderen af Sequential Circuits