Indhold
Jeg har brugt Makita DFR550Z Solo intensivt i lidt over fire måneder nu på byggepladser, ved renovering af mit eget værksted – og senest i et større projekt med montering af OSB-plader og gipsvægge i en kundes garage. Når jeg skal være helt ærlig, så har jeg et lidt nostalgisk forhold til denne model. Det var nemlig den første automatique skrueautomat, jeg prøvede for mange år siden, og den holder stadig fast i sin relevans på trods af alderen og de nyere alternativer, der efterhånden truer lidt på markedet.
Det, der fangede mig fra starten, var hvor råt bygget den er. Man mærker virkelig Makitas håndværk – den gummibelagte grebsoverflade, de solide plastkonstruktioner og det generelle indtryk af “det her går ikke i stykker foreløbigt”. Hvis man har arbejdet på en dansk byggeplads i februar med regn og støv over det hele, ved man, at værktøj skal kunne tage nogle tæsk. Den her klarer det.
Styrkerne – godt greb, driftssikker og nem at vedligeholde
Jeg har primært brugt den med 5.0Ah batterier for at få så lang driftstid som muligt, og det holder virkelig strømmen godt. Dog – og det er værd at nævne – den bliver tung! Med batteriet rammer vi omkring de 2,4 kg, og efter flere timers montage i skulderhøjde eller over hovedet, begynder skulderen altså at protestere. Her savner jeg indimellem min Bosch GTB 12V, som kun vejer halvdelen, men så må man også give afkald på lidt kraft og rækkevidde.
Et kæmpe plus ved DFR550Z er lydløs kobling. Når man står i et rum med tynd gips og skruer løs en hel dag, så er den blide koblingsfølelse nærmest luksuriøs – både for ørene og for fornemmelsen af kontrol. Der er ikke den der hårde indkobling, som nogle skrueautomater fra Milwaukee fx kan have. Det gør det lettere at arbejde præcist, og skruerne trækker sig pænt og ensartet ind.
Skruebånd og føring – den del skal man have respekt for
Makitas automatiske skrueføring er generelt utrolig god. Jeg har brugt både Würth og Spit tidligere, og de har haft lidt flere problemer med bånd, der vikler eller kører skævt – især hvis man bruger billige skruebånd. Med Makita DFR550Z har det stort set kørt uden problemer. Dog skal man absolut holde skrueføreren ren og smøre den ind imellem, ellers risikerer man jamming – især i støvede miljøer. Jeg havde én dag, hvor jeg stod og monterede OSB-plader i en garage i Valby i januar, og den satte sig fast tre gange pga. fine støvpartikler. En hurtig rensning med trykluft og lidt olie, og så kørte vi videre.
Et trick, jeg har lært og gerne deler: Brug altid skruebånd fra enten Makita eller Spit til denne maskine. De holder vinklen bedre og føres præcist. Jeg prøvede engang et billigt bånd fra Bauhaus, og det endte med bandeord og sved på panden.
Justering og alsidighed
En ting jeg virkelig sætter pris på med DFR550Z, er hvor let det er at justere skruedybden. Den justerbare stopbase fungerer mekanisk og præcist. På én time gik jeg fra montage af 12,5 mm gipsplader til 18 mm krydsfiner uden at bruge værktøj eller læse manual (den var faktisk forsvundet under sædet i bilen). Det er små ting, der gør, at man kan arbejde hurtigere – og irriterer sig mindre.
Skruekombinationer fra 25–55 mm gør den meget anvendelig til både lette og tungere opgaver. Til undergulve og OSB på træbjælker er den perfekt, fordi man får skræddersyet indtrængningsdybde uden at splitte materialet bagved.
Vedligehold og motor – god gammeldags tilgang
Den kører med brushed motor (kulmotor), og det er ærligt nok lidt gammeldags i dag. Det betyder mere varme og lidt mere støj, men også noget, man selv kan fikse. For tre uger siden skiftede jeg selv kulbørsterne – det tog 11 minutter og krævede kun en stjerneskruetrækker. Det er DIY-reparérbarhed, og det elsker jeg. Kontra min Makita DFR551Z, som er børsteløs, og sikkert skal sendes ind, hvis noget går galt.
Motoren har ellers drevet uden brok. Den virker lidt mindre effektiv til gengæld, når man virkelig presser den i hårdt træ, men med de fleste materialer er det ikke noget jeg mærkede til. Og så er den overraskende støjvenlig, hvilket er et plus når man arbejder et sted med andre håndværkere (eller nysgerrige beboere).
Sammenligning – hvordan står den i feltet?
Jeg har også arbejdet med Makita DFR551Z og Dewalt DCF620P2K, og de føles begge mere moderne, slankere og hurtigere. Men der er noget ved DFR550Z’s byggestil, der bare holder. Hvor Dewalt måske har bedre balance og lavere vægt, synes jeg fx at Makitas mere industrielle stil og robusthed gør den overlegen til hårdere sites, hvor ting bliver tabt og presset.
Og så har jeg testet Bosch GTB 12V-11 på loftsarbejde – den er genial, hvis du arbejder meget i overhøjde. Men til store mængder gipsmontage på flader og vægge, vil jeg stadig vælge Makita DFR550Z som min “arbejdshest”.
Konklusion – Et sikkert valg til det rå, daglige slid
Makita DFR550Z Solo er ikke den nyeste, mest fancy eller letteste skrueautomat på markedet – men den er noget af det mest pålidelige, jeg har haft i hånden. Den holder til slag, støv og regn. Den kræver lidt justering og vedligeholdelse, men betaler tilbage med mange problemfri timers montage.
Dens alder og brug af kulmotor gør, at du ofrer lidt på effektivitet og laver lidt mere støj end “silent” brushless konkurrenter som Festool og Makita DFR551Z. Men til prisen, og med de rette skruebånd og minimalt vedligehold, er den stadig et uhyre fornuftigt køb.
Bedst til: dig der arbejder med mange gips- eller OSB-montager, og som går mere op i holdbarhed, enkelthed og driftsikkerhed end i nyeste teknologi og vægtoptimering.
Fordele:
- Utrolig robust og driftsikker konstruktion
- Godt greb og lydløs kobling – arbejder stille og blødt
- Effektiv skrueføring og lav fejlrate – hvis den vedligeholdes
- Let at servicere selv, inkl. skift af kulbørster
- Fleksibel med meget forskellige skrueformater
Ulemper:
- Anelse tung, især med store batterier
- Kulmotor er mindre effektiv end børsteløse alternativer
- Kræver jævnligt rensning og smøring af skrueguide for at undgå jams
- Ikke den hurtigste skrueautomat på markedet
Jeg har anmeldt Makita DFR550Z Solosom 3. bedste i min test af skrueautomatere.
