Indhold
Worx WG349E.9 Solo er den syvende bedst anmeldte grensav jeg har af alle dem jeg har testet.
Jeg har mit sommerhus tæt på Vejers Strand, og med en stor grund fyldt med gamle frugttræer og vildtvoksende buske, har jeg længe manglet en løsning, der kunne klare toppen af æbletræerne og de evigt indtrængende hasselgrene. Jeg begyndte at teste Worx WG349E.9 Solo i marts måned, og i løbet af de seneste måneder har jeg brugt den jævnligt til at trimme alt fra tykke birkegrene til en lavthængende troldhassel, der længe havde haft sin vilje.
Jeg skulle vænne mig til balancen i maskinen – den er bestemt mere “toptung” end hvad man skulle tro, når man først står med den. Men efter at have fundet teknikken og det rette greb, blev det hurtigt en tro følgesvend i mit havearsenal. Den batteridrevne frihed var som at få armene fri i et opgør mod grene, jeg ellers skulle bruge stige og håndsav til.
Skæreevne og ydeevne – over forventning
Jeg havde ærligt talt ikke de store forventninger til ydelsen, da jeg jo vidste, det “bare” var en 20V model. Men dér tog jeg fejl. Den river sig igennem grene op til ca. 12-13 cm i diameter med lethed, og jeg fik også skåret én gren på 15 cm. Det krævede dog tålmodighed og lidt finjustering med vinklen. Den klarer årligt vedligehold og almindelige beskæringer som en champ – og alt imens med færre brøl og besvær end min gamle benzindrevne Ryobi model gjorde.
Smørringen fungerer automatisk, og jeg opdagede faktisk først sent, at det var tilfældet – fordi kæden bare blev ved med at glide glat og pænt. En lille, næsten usynlig detalje, der sparer tid og giver én mindre ting at tænke over. Jeg blev faktisk lidt nervøs: “Har jeg glemt at fylde olie på?” – men nej, systemet fungerede som det skulle hele vejen gennem mine test.
Ergonomi og håndtering – lidt top-heavy, men til at arbejde med
Stangen kan nemt skubbes ud og giver mig imponerende rækkevidde. Jeg er 1,83, og med fuldt udstrakt stang og armen lidt over hovedet, kunne jeg snildt trimme toppen af 3 meter høje træer. Men her kommer også den største svaghed: Når den er udtrukket, føles den lidt som at balancere en tung fiskestang. Efter 15-20 minutters brug måtte jeg holde pause. Jeg lærte hurtigt at tage små etaper ad gangen og ikke forsøge at tage hele træets top i ét hug.
Jeg talte med min nabo, som også havde prøvet den, og han sammenlignede det med at “have et træ på en pind” – ikke helt forkert, men lidt groft sagt. Den føles tung i toppen, men ikke upraktisk. Det kræver bare lige lidt vane.
Plastdele og byggekvalitet – solid, men ikke til at smide rundt med
Worx WG349 føles generelt robust. Metaldelene er godt monteret og solidt forarbejdet. Kædedækslet og kædestrammeren er i plastik, og her var jeg lidt ekstra opmærksom. Jeg havde på forhånd læst nogle anmeldelser, hvor brugere havde knækket disse ved et uheld. Jeg oplevede selv ingen problemer – men jeg passede også på. Jeg ville ikke lige smide den bag i bilen uden at beskytte den lidt først, som jeg normalt gør med min Makita DUA200Z.
Kædestramningssystemet er dog en fryd. Det kræver ikke værktøj, og selv med handsker på en kold martsdag var det let at justere kæden. En fornøjelse i modsætning til min gamle Black & Decker PS7525, hvor jeg altid skulle rode med en skruetrækker.
Batterilevetid og PowerShare – fleksibilitet frem for alt
Jeg har i forvejen en Worx plæneklipper og en hækkeklipper, så jeg var allerede inde i 20V PowerShare-systemet, hvilket gjorde denne grensav til et nemt valg. På én fuld opladning fik jeg omkring 35 minutters arbejde – nok til at klippe hele mit gamle pæretræ og nogle buske langs hækken.
Hvis du ikke har andre Worx-enheder, skal du dog være opmærksom på, at “Solo”-versionen leveres uden batteri og oplader. Det gør prisen lavere, men du skal lægge ekstra til, hvis du starter fra bunden. Har du derimod allerede PowerShare-batterier liggende, er det guld værd at genbruge dem. Det føles altså nærmest bæredygtigt.
Worx vs. konkurrenterne – hvem skærer sig bedst gennem grene?
I min testperiode havde jeg adgang til Ryobi OPP1820, Makita DUA200Z og Black & Decker PS7525 – og her skilte Worx sig særligt ud ved sin brugervenlighed. Ryobi’en er lettere og mere ergonomisk balanceret, men har en smule lavere motorkraft. Makita-modellen føles som en professionel maskine – men den er også dobbelt så tung og +1500 kr. dyrere.
Black & Decker’en vandt på konstant strøm (fordi den er ledningsdrevet), men den tabte på fleksibilitet – jeg kunne ikke bevæge mig frit rundt i haven, og med grenene ude på plænen måtte jeg hive en ekstra kabeltromle frem. Her følte jeg virkelig, at batteridrevne maskiner som Worx’en gør havearbejdet mere spontant og mindre planlægningskrævende.
Konklusion – den oplagte stangsav for den almindelige haveejer
Worx WG349E.9 er ikke lavet til skovarbejde. Den er lavet til folk som mig: husejere, der vil kunne trimme, beskære, forme og rydde uden at skulle hyre professionel hjælp eller kæmpe med kabler og tunge benzinmaskiner. Den vinder på batterifleksibiliteten og den nemme kædestramning – to ting, der holder liv i lysten til at bruge den.
Så længe du ikke forventer den kan kappe stammer eller kæmpe sig gennem våd eg, bliver du ikke skuffet. Den er bedst til “almindelige” haveopgaver – og i dét lys, synes jeg personligt, at den leverer mere, end man kunne forvente i den prisklasse. Den er nem at pakke ud, forstå og bruge – lige præcis det, der gør, at jeg vender tilbage til den år efter år, hver gang det grønne bliver for vildt.
Fordele:
- Let at bruge og samle
- God skæreevne – klarer grene op til 15 cm
- Kompatibel med Worx PowerShare batterier
- Nem kædestramning uden værktøj
- Batteridrevet frihed – ingen ledningsbøvl
Ulemper:
- Top-tung ved fuld udstrækning – kræver pauser
- Plastkomponenter kræver forsigtighed
- Batteri og oplader følger ikke med i “Solo”-versionen
- Ikke til professionelle eller tungt skovarbejde
Label: Bedst til batteridrevet alsidighed og let anvendelse
