Indhold
Makita UD2500 flishuggeren har været min trofaste følgesvend gennem to hele havesæsoner – og jeg har kværnet mig igennem alt fra stædige hækaffald til gamle æblegrene og stormfældet buskads fra baghaven. Som én, der har været igennem et par billige kompostkværne tidligere (bl.a. en Ryobi og en gammel AL-KO, der mest af alt lød som en jetmotor), kan jeg med ro i sindet sige: Denne maskine er et solidt skridt op. Især hvis du, ligesom jeg, bor i et parcelhuskvarter, hvor man bliver mere populær af at holde støjniveauet nede end ved at lave lækker flis.
Makita UD2500 bruger den såkaldte vals-princippet – et slags kværnende rullesystem, der langsomt og metodisk tygger grene over i stedet for at snitte dem med høje omdrejninger. Det føles lidt som at køre haveaffaldet gennem en tandlæge med tålmodighed – og resultatet er overraskende godt (dog mere groft flis end mulch, hvilket jeg faktisk foretrækker til havestier).
Støjsvag – og det i den grad!
Jeg havde nær ikke troet det, men den største overraskelse med UD2500 er faktisk stilheden. Sammenlignet med eksempelvis Ryobi RSH3045U, som jeg testede sidste efterår, er denne Makita nærmest meditativ. Jeg kan snildt køre den en tidlig søndag morgen uden at vække hverken konen eller naboen. Det gør den ideel til smågrønne kvarterer, hvor man hellere vil være kendt som “ham med den nydelige have” end “ham der larmer med maskiner igen.”
Den lave støj skyldes selvfølgelig vals-princippet, men også kvaliteten af motor og opbygning. Det hele virker afbalanceret – vibrationerne er minimale, og motoren virker underligt… velopdragen. Jeg har testet dyrere og mere avancerede modeller, herunder Bosch AXT 25 TC, som ganske vist scorer højt på mange parametre, men som samtidig føles en kende mere industrielt. Makita’en her er på mange måder bedre tæmmet til almindeligt, privat havebrug. Den klarer helt op til 4,5 cm tykke grene – et tal, jeg faktisk testede, da jeg ryddede en gammel hasselbusk, og det fungerede upåklageligt.
Bakgear – noget alle flishuggere burde have
Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor det ikke er standard på alle modeller: Det elskede bakgear. Når Makita’en støder på grønt eller blødt haveaffald og går i stå (ja, det sker), er det en leg at dreje på den store top-monterede knap og aktivere bakfunktionen. Jeg har haft modeller uden dette, hvor jeg bogstaveligt talt måtte skille halvdelen ad for at fjerne en blokering – her er det gjort på under 30 sekunder. Det gør en kæmpe forskel i brugervenlighed og minimerer irritation, især når man arbejder hurtigt.
Opsamlerkassen: Stor, brugervenlig og bedre end gennemsnittet
Opsamlerkassen på 67 liter lyder måske ikke af meget, men hold da op, hvor den sluger meget. Den triller nemt væk ved tømning og glider lige så let på plads igen. Jeg brugte engang en AL-KO Easy Crush med en lidt løs kasse, som hele tiden skulle mases tilbage på plads – det slipper man heldigvis for her.
Praktisk opbevaring – særligt for mindre haver
Min søn kalder den “have-troldens støvsuger”, men det er faktisk en god beskrivelse – kompakt, funktionel og med overraskende god sugeevne. Når maskinen ikke er i brug, skiller jeg den ad i to dele og stiller den ind bagerst i haveskuret. Den fylder forbavsende lidt, hvilket for mig personligt er en stor fordel i en lille byhave med trang plads.
Ikke alt er rosenrødt – den svaghed skal du kende
Lad os være ærlige: Hvis du mest har planter med saft eller blødt fyld (f.eks. solbærblade, staudetoppe eller ukrudt), så vil Makita’en ikke være videre fan. Der skal struktur og “knas” i materialet for, at den gør det godt. Bløde blade bliver klemt flade og ryger igennem som let sønderpresset grønt, hvilket altså ikke rigtigt giver den lille effektive kompostbunke, man måske havde håbet på. Der falder Bosch AXT 25 TC mere i min smag, når det gælder det bløde haveaffald – men den er også dobbelt så dyr.
Langtidsholdbarhed og service – typisk Makita
Én af grundene til, at jeg valgte at investere i Makita, var netop kendskabet til deres reservedele og service i Danmark. Jeg har tidligere arbejdet med deres værktøj i et tømrerfirma, og reservedels-forsyningen fejler sjældent. Indtil videre har jeg ikke haft brug for andet end rengøring (der samler sig noget saft og smuds ved valsen), men det er nemt at komme til, og maskinen kræver ikke engang hyppig smøring.
Min endelige vurdering – hvem er Makita UD2500 til?
Makita UD2500 er et brag af en flishugger for den gennemsnitlige haveejer, der har fokus på praktikalitet, støjsvag drift og vil have en maskine til primært grene og hårdt materiale. Den er ikke universel – og det skal man heller ikke forvente i denne prisklasse. Til gengæld rammer den plet for det, den er skabt til. Den er især god i parcelhushaver, hvor der jævnligt er trimmede grene og beskåret buskads, og hvor støjniveau er en faktor.
Hvis du har en naturgrund med store mængder forskelligt haveaffald året rundt, kan det betale sig at kigge på Bosch’s dyrere turbiner – men ellers kan Makita UD2500 klare det meste uden stress. Og så kan du gøre det uden at forstyrre naboernes morgenkaffe.
Fordele:
- Meget støjsvag drift – perfekt til rækkehuse og villaområder
- Effektiv til grene op til 4,5 cm
- Robust byggekvalitet og lavt vedligehold
- Opsamlerkassen er rummelig og nem at håndtere
- Bakgear gør rensning nemt og hurtigt
- Kompakt og let at opbevare
Ulemper:
- Klarer sig dårligt med blødt og saftigt affald
- Estetikken er lidt kedelig (men hey, det er en flishugger!)
- Hjul og første samling kræver lidt tålmodighed
Jeg har anmeldt Makita UD2500som 3. bedste i min test af flishuggere.
