Anmeldelse af Moog DFAM

Moog DFAM er ikke bare en trommemaskine – det er et instrument med en sjæl. Jeg har haft muligheden for at lege med den i flere måneder, og hver eneste session har budt på nye opdagelser. Det er sjældent, jeg støder på et instrument, der føles så levende og organisk at arbejde med. Men før du kaster dig ud i at købe en, er der nogle vigtige ting, du skal vide. Moog har skabt en maskine, der tvinger dig til at eksperimentere. Hvis du forventer en klassisk drum machine, som bare fyrer 808-kick og trappy hi-hats af, vil DFAM ikke være det rette valg for dig. Men hvis du elsker at dykke ned i analoge lydlandskaber, skrue på knapper og lade musikken opstå i øjeblikket, så er DFAM muligvis din næste store forelskelse.

### En trommemaskine – eller noget helt andet? Fra det øjeblik, jeg begyndte at dreje på oscillatorerne og skubbe sekvenserne rundt, stod én ting klart: DFAM er lige så meget en synthesizer som en trommemaskine. Jeg har tidligere brugt klassiske drum machines som Elektron Analog Rytm og Roland TR-8S, som begge excellerer i præcise trommelyde. DFAM bevæger sig derimod i helt andre retninger – den laver rytmer og bassekvenser, der muterer og ændrer sig over tid, snarere end klassiske, gentagende beats. Sekvenserverdenen er simpel, men kraftfuld. Det er et 8-trins analogt setup, hvor hver step kan modificere både tonehøjde og amplitude individuelt. Jeg har nogle gange brugt dens sequencer på audio rate – hvilket i praksis betyder, at den fungerer som en ekstra oscillator. Det er her, DFAM skiller sig ud: Det er en trommemaskine, der kan opføre sig som en synthesizer, modulere sig selv og i det hele taget lave alt andet end det, du troede, du havde planlagt. ### Byggekvalitet og brugervenlighed Som altid med Moog, er byggekvaliteten fænomenal. Den føles som en pansret kampvogn, og hver knap og drejekontakt har en lækker taktil følelse. Dette er ikke en plastikmaskine, der føles skrøbelig – den er bygget til at blive brugt dagligt og kan klare selv de mest intense jam-sessions. Brugen af DFAM kræver tilpasning. Hvis du er vant til at arbejde med DAWs og forvente nøjagtig kontrol, kan DFAM føles frustrerende. Her er intet MIDI – kun CV og gate-tilslutninger. Det betyder, at du enten skal elske at arbejde med modulsystemer, eller være villig til at lade den styre din kreativitet frem for omvendt. ### Samspil med andre instrumenter Noget af det første jeg gjorde efter at have DFAM i hænderne, var at slutte den til en Moog Mother-32. Og wow – det var som at give den en bedste ven. DFAM alene kan lyde fantastisk, men når den forbindes med andre modulsystemer, åbner der sig en helt ny verden. Kombinationen af DFAM’s percussive lyd og Mother-32’s melodiske evner trak mig ned i det sorte hul af modulationsmuligheder, som jeg aldrig havde troet, jeg ville forsvinde i. Et andet perspektiv: Hvis du tilføjer et delay- eller reverb-pedal til DFAM, for eksempel en Strymon BigSky eller Eventide Space, begynder den virkelig at lyde som en “Drummer From Another Mother”. Klangene flyder sammen, forvandler sig og skaber nærmest organiske lydbilleder, der bevæger sig i evige mutationer. ### Er DFAM noget for dig? Jeg ville ikke anbefale DFAM til alle. Hvis du ønsker en klassisk trommemaskine, hvor du nemt sekvenserer præcise beats, så vil en Digitakt eller en TR-8S være et bedre valg. DFAM kræver en vis tålmodighed og vilje til at eksperimentere – men hvis du elsker at gå på opdagelse i lyd og ikke har noget imod at bevæge dig væk fra det forudsigelige, så er det en af de mest inspirerende maskiner, du kan få fingrene i. Den største begrænsning? Den faste 8-trins sekvenser uden MIDI-styring kan gøre det svært at integrere DFAM i større, mere strukturerede set-ups. Men igen – begrænsninger fremmer kreativitet, og DFAM lærer dig at tænke anderledes. **Fordele:** – Utrolig lydkvalitet med en karakteristisk analog varme – Unik sequencer, som kan bruges til lydmodulation – Robust byggekvalitet – føles som en “rigtig” Moog – Perfekt makker til Mother-32 og andre modulsystemer – Inspirerende workflow, der skubber dig til at eksperimentere **Ulemper:** – Ingen MIDI – kun CV og analog styring – Fast 8-step sequencer, som kan føles begrænsende – Ikke velegnet til klassiske trommelyde uden ekstern bearbejdning – Temmelig stejl indlæringskurve for begyndere **Konklusion:** Moog DFAM er bedst til den eksperimenterende musiker, der vil skabe levende, organisk og uforudsigelig percussion. Den er ikke det oplagte valg til nogen, der ønsker et klassisk beat-programmeringsværktøj, men hvis du vil have en maskine, der inspirerer og næsten har sit eget liv, så er DFAM noget helt specielt.

Efter nøje overvejelse har Moog DFAM fået en 5. plads i min top 7 bedste læringstårne.