Tips til dig som vil et købe klaver eller keyboard

0
429


De som har spillet klaver før og lagt karrieren på hylden længes altid efter atter at kunne børste støvet af tangenterne. Uanset om det er Beethoven eller Billy Joel der er dit idol, så er der få – om nogen – instrumenter der skaber lige så god stemning som et klaver, uanset om det er få eller mange du spiller for.


Nogen siger at et hjem ikke er et hjem uden et klaver. Og de som er vokset op i et hjem med et klaver af den akustiske slags, vil måske mene at det at investere i et digitalt klaver er en uskik. Det er det ikke, forsikrer Gaute Roaldsøy, butiksansvarlig for tangenter og trommer hos 4Sound Kvadrat i Sandnes:

– Fordelene ved et digitalklaver er blandt andet at du aldrig  skal stemme det, det vejer ikke så meget og er derfor lettere at flytte rundt på. Det fylder mindre  og er nemmere at få plads til i hjemmet. Desuden kan du spille i din lejlighed, uden at genere naboen. Med et digitalt klaver kan du justere lyden uanset om du bruger højttalere eller hovedtelefoner. Og sidst men ikke mindst kan du bruge det i hjemmestudiet.

“Du kan spille i din lejlighed uden at genere naboen.”

Piano Man

Gaute er en habil keyboardspiller som har spillet piano, guitar og trommer siden barnsben. Han styrer i dag tangentene i coverbandet Main Street som spiller pop og rock fra 70-, 80-, og 90-tallet. Egentlig er Gaute uddannet økonom, men lod musikkinteressen blive afgørende for sin karriere.

– Du skal være en øvet pianist for at høre og mærke forskellen på lyd og tangenter på selv de billigste digitale klaverer i forhold til et akustisk. Kommer du højt nok op i kvalitet på et digitalt klaver er det stort set det samme.

– Ja, hvad er forskellen på et billigt og et dyrt digitalklaver?

– Det har både med lydkvalitet, tangentkvalitet og udseende at gøre. Men selv det billigste digitalklaver giver dig stor spilleglæde – de er nemmere at spille på og har en bedre lyd end selv et dyrt digitalklaver havde for bare tre til fem år siden. Der er sket en stor udvikling i på det sidste.


“Selv det billigste klaver giver dig stor spilleglæde.”


– Og et billigt og et dyrt keyboard?

– Her er den største forskel lydkvalitet og muligheden for at optage. Med et dyrere keyboard kan du synge via keyboardet og for eksempel synge kor med dig selv ud fra akkordene du spiller. De dyreste keyboards kan både bruges til at arrangere musik på og liveoptræden på scenen.

I Saw It On Your Keyboard

Og nu vi er i gang med at snakke om forskelle – så tager vi også lige forskellen på et på digitaltklaver og et keyboard:

– Et digitalklaver har for det første ikke nødvendigvis autocomp, dette er gerne forbeholdt de dyrere modeller. De fleste har kun metronom og ca. 10 forskellige lyde. Og du får mere klaverfeeling når du spiller på det, blandt andet fordi de har vægtede tangenter, forklarer Gaute.

Et keyboard er lidt mere som de gamle Bontempi- og Farfisa-orglene som nogen husker fra gamle dage.

– Det har ganske vist kun en række med tangenter, men ligheden er at det har hundredevis af lyde og rytmer – med et keyboard bliver du mere som et enmandsorkester. Tangentene er ikke vægtede, men som på et digitalt klaver er de anslagsfølsomme.


“Med keyboard bliver du mere som et enmandsorkester”


En del vil måske tro at det er en god ide at købe et keyboard til poden eller sig selv for at lære at spille klaver. Ifølge Gaute er ikke det nødvendigvis så smart:

– Et keyboard er egentlig et andet instrument, og på grund af tangentene spiller du det på en helt anden måde end et digitalklaver. Og nu vi snakker om tangenter – et keyboard har som regel 61. Skal du lære at spille klaver er 88 tallet.

Det findes også flere typer digitale klaverer. Det mest almindelige er et stueklaver, der ser ud som et traditionelt klaver. Derudover findes der sceneklaverer som kun består af klaviaturdelen fra et klaver og højttalere. Dette har også enkle funktioner og et fåtal af lyde at vælge imellem. Det ligner et keyboard lidt mere, men har det korrekte antal tangenter – og de er vægtede.

– En type som skiller sig lidt ud er hybridklaveret. Det er fordi der er monteret hamre som på et almindeligt akustisk klaver. Når du trykker på tangenten er det en fysisk hammer som bevæger sig, men den rammer ikke en fysisk streng. Alt er elektronik, men du får en bedre spillefølelse.


“Skal du lære at spille klaver er 88 tallet”


I’ll Just Let My Piano Play

Når du har besluttet dig for at købe et  klaver eller keyboard til hjemmet, bør du ud over budget have følgende overvejelser med.

– Overvej hvilken kvalitet du ønsker, hvor meget det skal høres ud i rummet som et almindeligt klaver, hvilken type tangenter ønsker du – på et vist prisniveau går det over til trætangenter som giver en endnu bedre spillefølelse. Desuden er det vigtigt at vide hvem som skal anvende det og til hvad: Skal det kun være et møbel i stuen eller skal børnene bruge det til at øve på?

Det gentages måske til det kedsommelige i en række artikler her på 4Sound, men det kan ikke præciseres nok: Det er – uanset dine færdigheder – IKKE flovt at prøvespille i butikken.

– Her kan du komme og spille lige præcis det du ønsker ud fra det niveau du er på.

Det du skal lægge mærke til og tjekke når du prøver klaver (eller keyboard) i butikken er tangenter, anslagsfølsomhed, tone, klang, højttalerne, tilkoplingsmuligheder, antallet af lyde.

– Du skal mærke efter om du er komfortabel med tangentene og funktionerne, og at du hører den lyd du er på jagt efter i instrumentet. Forskellige personer har forskellige erfaringer fra for eksempel akustiske klaverer. De er vant til en type lyd og søger gerne noget tilsvarende. Det er også grunden til at et digitalt klaver som passer til dig ikke nødvendigvis gør det til en anden. Så slå ørene ud!

De simpleste klaverer har ca 10 lyde, og de som koster mere har selvfølgelig flere. Det samme gælder også for hvilke funktioner klaveret har.


“Alle digitale pianoer har USB/MIDI, så du kan bruge det i hjemmestudiet”


– En fordel er at alle digitale klaverer har USB/MIDI, så at du kan anvende det i hjemmestudiet. De har også line-udgang så du kan optage lyden i instrumentet.

Før du tager klaveret på ryggen og drager hjem er det et par ekstra ting du bør tage med dig. I første omgang et klaverstativ og hovedtelefoner, og da allerhelst af den lukkede slags. Overvej også at investere i en nodebog eller dvd så  du får inspiration til at lære nye sange.

Fun fact

Har du et akustisk klaver bør ikke dette stå mot en ydervæg. På grund av temperatursvingninger mister det stemmingen hurtigere og det er heller ikke godt for træværket. Det behøver du ikke bekymre dig om med et digitalpiano.

Du er hjertelig velkommen i en af  4Sounds butikker til en hyggelig musiksnak og for at prøve instrumenter.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her