Mundharmonika

0
307




Har du nogensinde tænkt over, hvilken musik du kan frembringe med din egen luft? På en mundharmonika kan du frembringe helt fantastisk musik. Nok er instrumentet ikke særlig stort, og det ser ikke ud af særlig meget, men du kan få de mest lækre lyde ud af det lille instrument. Mundharmonikaen er særligt kendt inden for musikgenrer som blues, jazz og country, så hvis du er interesseret i disse genrer og gerne vil lære at spille på et instrument, bør du uden tvivl overveje at investere i en mundharmonika. De kan købes mange steder på internettet og behøver ikke at koste dig en formue.

Hvad er en mundharmonika?

Mundharmonikation blev opfundet tilbage i 1821. En mundharmonika er et såkaldt fritungeinstrument, som du spiller på ved at suge og blæse ind i en række huller i instrumentet. Mundharmonikaen udgøres af en aflang plade i træ, hvori der sidder en række lufthuller. På pladen sidder der desuden to metalstemmeplader med tunger. Når du suger eller puster ind i lufthullerne, sættes tungerne i svingninger, og du producerer musik. Alt afhængig af om du suger eller puster, udsender mundharmonikaen forskellige lyde. Det er ultimativt dig og din luftstrøm, der styrer mundharmonikaen. 

Forskellige typer af mundharmonikaer

Der findes en række forskellige mundharmonikaer. De mest almindelige mundharmonikaer er den diatoniske mundharmonika og den kromatiske mundharmonika. Hvis du er nybegynder, er det derfor en god idé at starte med en af disse to typer. Herunder kan du dog se en liste, der indeholder endnu flere forskellige typer af mundharmonikaer:

  • Diatonisk mundharmonika
  • Kromatisk mundharmonika
  • Basmundharmonika
  • Akkordmundharmonika
  • Oktavmundharmonika
  • Tremolomundharmonika

Den diatoniske mundharmonika er stemt i en bestemt toneart. Du kan altså kun spille toner og akkorder fra denne ene toneart på din diatoniske mundharmonika. Denne type mundharmonika har typisk 10 huller, og du kan spille 19 forskellige toner på den. Den diatoniske mundharmonika er særligt anvendt inden for rock, blues og countrymusik.

På den kromatiske mundharmonika kan du spille samtlige tonearter og dermed samtlige forskellige numre. Den kan have mellem 8 og 16 huller alt afhængig af sin størrelse. Denne type mundharmonika er særligt anvendt i jazzens verden, men den findes også i få tilfælde inden for blues.

Basunmundharmonikaen kan du udelukkende puste i, og denne frembringer en særligt dyb baslyd. På akkordmundharmonikaen kan du spille en lang række forskellige akkorder. Oktavmundharmonikaen har to metalblade til hver tone, og disse er stemt med en oktavs mellemrum. Endelig har tremolomundharmonikaen to blade for hver sin tone, og disse er stemt således, at der ikke er nogen hørbar forskel. Når du spiller, opstår der dermed en tremoloeffekt, som udgøres af hurtig gentagelse af den samme tone.

Derfor skal du lære at spille på mundharmonika

Mundharmonikaen er et ikonisk, spændende og anderledes instrument. Der er derfor ingen tvivl om, at du nemt og hurtigt kan tiltrække dig positiv opmærksomhed, hvis du mestrer det lille instrument. Hvis du overvejer at investere i en mundharmonika og lære at spille på den, bør du tage et kig på de følgende fordele, som du vil opleve ved at spille på mundharmonika:

  • Du kan komme i rigtig blues-, country- og jazzstemning
  • Du mestrer et musikinstrument, som de færreste formår at spille rigtigt på
  • Du kan finde mundharmonikaer i mange forskellige prisklasser
  • Du får en spændende og anderledes hobby

Er du frisk på at prøve kræfter med en mundharmonika, kan du altid starte med at købe en forholdsvist billig mundharmonika. Hvis du bliver bidt af at spille på instrumentet, kan du altid købe en bedre mundharmonika, når du har lært de basale teknikker bag instrumentet. Mundharmonikaer fås nemlig i mange forskellige kvaliteter, og dermed også prisklasser.

Det er vigtigt at være tålmodig

Det er ikke altid så ligetil at lære at spille på et instrument, og det samme gør sig også gældende for mundharmonikaen. Lad dig ikke snyde at instrumentets størrelse. Mundharmonikaen er faktisk slet ikke så simpel at spille på. Hvis du vil lære at spille mundharmonika, bør du følge disse simple råd:

  • Øv dig hver dag i 15 minutter
  • Sid ned, og vær afslappet, når du øver dig på din mundharmonika
  • Hold en pause, når din krop protesterer

Faktisk er det bedre, at du øver dig kort tid hver dag, end det er, at du øver dig lang lang tid nogle dage. Specielt når du er nybegynder. Når du spiller mundharmonika, bruger du nemlig din vejrtrækning og dine bevægelser på en anderledes måde, end din krop er vant til. Derfor kan du hurtigt blive forpustet. I denne situation er det vigtigt, at du er tålmodig, og at du lytter til din krop. Din krop skal nemlig bruge noget tid til at vænne sig til disse nye bevægelser. Du bør derfor altid stoppe med at øve dig, hvis du bliver stakåndet eller får kramper i kroppen.

Når du øver dig en lille smule hver dag, vænner kroppen sig til de nye bevægelser, og den indretter sig efter dem. Det vil sige, at dine muskler og dine lunger hen ad vejen bliver vant til at spille mundharmonika. Glemmer du at øve dig, glemmer kroppen dog også det, den indtil videre har lært. Derfor er det vigtigt, at du holder ved din øvning og får øvet dig en lille smule hver dag.

Ikke kun et instrument til leg

Der er garanteret mange mennesker, som har stiftet bekendtskab med en mundharmonika i deres barndom. Som barn var det sjovt at spille på instrumentet og udforske alle de lyde, man kunne frembringe udelukkende ved at suge og blæse ind i instrumentets mange huller. Dog er mundharmonikaen ikke kun et instrument til leg. Faktisk er mundharmonikaen særligt anerkendt inden for de følgende musikgenrer:

  • Jazz
  • Blues
  • Country

Lytter du nogensinde til musik inden for disse musikgenrer? Hvis du gør det, og du elsker den stemning, som disse genrer bringer, bør du investere i en mundharmonika. Hvis du lærer at spille på den, kan du til enhver tid selv skabe denne fantastiske stemning og bringe et smil på læben hos dine venner og din familie.



Mundharmonika

Mundharpe

hohner mundharmonika

hohner special 20

hohner marine band

køb mundharmonika

mundharmonika hohner

mund harmonika

mundharmonika c dur

mundharper

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her