Tamburin

0
309





Du kan også se et udvalg af tamburiner her: https://www.gear4music.dk/da/slagtoj/tamburiner


Tamburinen er et musikinstrument, der tilhører familien af slagstøjsinstrumenter. Ordet ’tamburin’ har sine rødder i det franske, hvor det traditionelt blev anvendt til at beskrive en lang, smal tromme, der blev brugt i Provence regionen. Det er den samme smalle ramme, der er med til at give den moderne tamburin sin karakteristiske lyd, da en smal ramme ikke giver samme resonans, som en traditionel tromme gør det.

I rammen, der ofte enten består af træ eller plastik, sidder det andet element, der karakteriserer en tamburin. Det er de små metalklokker, der sidder i små par i huller rundt i rammen, og som er dem, der giver tamburinen sin klassiske lyd, når de slår mod hindanden som instrumentet bevæges.

Der findes forskellige variationer af tamburinen, og hvordan tamburinen ser ud, afhænger af hvor i verden, du befinder dig. Tamburinen er nemlig udbredt over hele verden, hvor den forskellige steder og igennem forskellige historiske perioder har skiftet udseende med tiden. Der findes tamburiner med skind på begge sider af den smalle rammer, så instrumentet kan anvendes fra begge sider, og der findes tamburiner helt uden skind, så instrumentets lyde udelukkende kommer fra metalklokkernes bevægelse ved slag på tamburinens ramme.

Den europæiske tamburin har dog traditionelt set haft skind udspændt over den ene side af rammen, så tamburinen ligner en klassisk tromme, og den version fortsætter med at være populær den dag i dag. Tamburinen findes også i flere forskellige former og farver, der også har ændret sig gennem tiden. Den moderne tamburin vil dog normalt have enten en klassisk rund form, eller være halvmåneformet, der gør instrumentet nemmere at holde ved og anvende.

En tamburin er et fantastisk instrument, der kan bruges af musikkere på alle niveauer. Tamburinen kan bruges af professionelle, der ønsker at variere deres musik og skabe nye lyde. Tamburinen kan også bruges af nybegyndere, der altid har drømt om at spille et instrument, men ikke har nogen erfaring, og som ikke har tid til at øve flere timer hver dag.

En tamburin er for alle dem, der elsker musik, og som ønsker et simpelt instrument med mange muligheder, der aldrig bliver kedeligt. En tamburins anvendelsesmuligheder er nemlig mange, og selvom du har spillet tamburin i mange år, vil der altid være nye ting at lære og nye former for musik, der kan spilles.

Tamburinens anvendelse

En tamburin vil oftest fungere som et håndholdt instrument, der giver sin lyd ved enten at ryste tamburinens klokker til en rytme, eller ved slag på den modsatte hånd, ben, hofte eller lignende. Det er sådan de fleste kender tamburinen, men den kan også monteres på en stander, så den kan indgå i et trommesæt, og derved anvendes med traditionelle trommestikker. 

Der findes faktisk et uendeligt antal måder at spille på en tamburin på, så det er bare med at være kreativ. Du kan eksempelvis forsøge dig med en ’tamburinhvirvel’, der er tamburinens svar på den traditionelle trommehvirvel. En ’tamburinhvirvel’ udføres nemmest ved hurtigt at rotere den hånd, der holder tamburinen, frem og tilbage så tamburinen drejer sig om håndledet.

Eller hvis du virkelig vil udfordre dig selv, kan du give dig i kast med en ’tommelfingerhvirvel’, der er en del mere avanceret. ’Tommelfingerhvirvlen’ skabes med en finger, der bevæges over skindet eller kanten af tamburinen med et let pres, så fingerens små hop får tamburinen til at vibrere og metalklokkerne til at ryste. Derved skabes en hurtigere hvirvel fra klokkerne end den, der skabes med den nemmere ’tamburinhvirvel’. 

En tamburin kan altså anvendes på mange forskellige måder, og det kan være sjovt at udforske tamburinen og de forskellige musikalske muligheder, den kommer med. Som du kan læse, er en tamburin mere end bare et slaginstrument, der skal slås mellem hænderne til en bestemt rytme.

Tamburinens udbredelse

Tamburinen har en lang historie, og den kan blandt andet spottes på gamle potter fra eksempelvis oldtidens Grækenland og Rom, men oprindeligt stammer den fra Egypten, hvor den hovedsagligt blev brugt i religiøse sammenhænge. I dag har tamburinens anvendelse dog spredt sig til stort set hele verden samt alle områder inden for musikken, og man vil kunne finde tamburinens karakteristiske lyd i alt fra folkemusik og klassisk musik til moderne pop- og rockmusik.

Vidste du for eksempel, at Mozart var den første vestlige komponist til at bruge tamburiner i sine musikstykker? Siden Mozart, der skrev sin musik i slutningen af det 18. århundrede, er tamburinen blevet en næsten permanent del af vestlige musikorkestre, hvor den blandt andet også kan findes i den russiske komponist Tjajkovskijs ballet, Nøddeknækkeren, fra 1892.

Eller vidste du, at tamburinen i rockmusikken ofte er blevet brugt af store navne som George Michael, Mick Jagger fra The Rolling Stones og Freddie Mercury fra Queens, mens de stod på scenen og sang deres hits? Disse navne er kun nogle få eksempler på forsangere, der har brugt tamburinen til at skabe musikhistorie, men også store trommeslagere som Ringo Starr, der er bedst kendt fra sit virke i bandet The Beatles, er kendte for at have brugt tamburiner på standere som en del af sit trommesæt.

Tamburinen har ikke mistet sin popularitet i den morderne musik, og tamburinen kan den dag i dag høres på numre med store kunstnere som Snoop Dogg, One Direction, David Guetta og mange flere. 

Tamburinen har altså en lang historie samtidigt med, at den er populær og topmoderne den dag i dag. Dertil giver en tamburin dig et næsten uendeligt antal anvendelsesmuligheder inden for forskellige musikgenre, så det er i sidste ende kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvilken musik du vil skabe med din tamburin.

En tamburin kan bruges til at skabe den helt rigtige lyd, om du så er til tyrkisk folkemusik, samba, gospel eller bare den velkendte popmusik. Så hvis du vil i gang med at spille et instrument, som er simpelt, har god lyd og som kan spilles af alle uanset deres musikalske erfaring, så køb din tamburin i dag og kom i gang med at spille med det samme!



tamburin

tamporin

meinl tamburin

tramporin

tamborim

tanburin

tambourine

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her