Conga Trommer

0
772

Man kan næsten ikke sige fede rytmer, lækker lyd og eksotisk musik uden også at sige conga trommer. Der er et hav af muligheder for lækre rytmer, hvis man har fået fingre i et par conga trommer. Og lyden har en eksotisk energi over sig, som emmer af god stemning og sydens sol. 

Populære – både i skolen og i hjemmet

Indimellem vælger folk blot at kalde trommerne for congas. De ses nemlig oftest som sæt. Conga trommerne – enkeltvis eller i sæt – er vældig populære mange steder i verden. Danmark er ingen undtagelse. Danskerne er også blevet svært glade for de skønne trommer. Dette kan meget vel skyldes, at conga trommerne kan spilles på af både børn og voksne. De leveres ofte til skoler eller andre institutioner med børn og fås i både store og små modeller. Rundt omkring på skolerne er det ikke sjældent, at man finder conga trommer i musiklokalerne. Mange forældre vælger desuden at købe conga trommer til deres børn derhjemme i privaten, ligesom conga trommer også ofte ses som del af diverse bands.

Fra Cuba til resten af verden

Mange mener, at conga trommernes oprindelsesland er Cuba. Nogle mener dog, det er Afrika, men under alle omstændigheder går trommerne langt tilbage i cubansk musik og er stadig meget populære i landet i dag. Conga trommerne indgår i mange forskellige musikgenrer, men er især at finde i salsamusik, hvortil lyden passer perfekt. Den latinamerikanske musik nyder i det hele taget godt af conga trommernes dejlige lyd, og trommerne har med årene bredt sig og vundet stort indpas i både den moderne amerikanske og europæiske musik.
 

Conga trommernes udseende

Selvom du kan få conga trommer i forskellige størrelser, er der tale om en forholdsvis stor tromme. Dens krop, som er lavet af træ, er rund og lang. Trommerne fås i forskellige farver – nogle er i synligt træ, mens andre er lakeret i diverse farver. Kroppen er betrukket med kraftigt dyreskind foroven. Rundt om trommen sidder bespændinger, og ved hjælp af disse kan man stemme trommen.

Vælg mellem enkelte eller sæt

Man kan vælge mellem enkelte conga trommer eller conga trommesæt. Alleroftest ser man sæt, som består af to trommer, hvori den ene tromme er stemt så den spiller lyst, mens den anden derimod er stemt til at spille mørkt. Flere steder kan man dog også få sæt, der består af fire trommer. Trommerne kan som regel både købes med og uden stativ.

Forskellen på conga trommer og bongo trommer

Det kan være svært at holde styr på de forskellige former for trommer, der findes, og mange er især i tvivl om forskellen på conga trommer og bongo trommer. Begge trommer skal spilles på ved hjælp af hænderne. Det drejer sig om slag med både håndflade, fingerspidser og knyttet hånd. Der slås både på kanten af skindet og midt på skindet. Der er andre ligheder, men den største forskel, får man lynhurtigt øje på, hvis man ser de to slags trommer ved siden af hinanden. Den største forskel er nemlig udseendet – nærmere bestemt størrelsen. Conga trommer er både længere og større end bongo trommerne, hvilket betyder, at conga trommerne også afgiver en dybere lyd.

Lyden

Man står op, når man spiller conga trommer, og man bruger sine hænder til at slå på skindet med. Der er altså hverken behov for trommestikker eller lignende. Lyden frembringes så ved, at du slår på det spændte dyreskind med dine bare hænder. Slagene får skindet til at vibrere, hvorefter disse vibrationer breder sig som svingninger inde i og uden for trommerne. Svingningerne er den lyd, vi hører trommen afgive. Via bespændingerne rundt om på trommerne, kan man stemme trommerne, så de lyder præcis, som de skal. Klangen kan desuden ændres alt efter, hvilken metode man benytter sig af.

Conga trommer er simpelthen skabt til at producere en varm og dyb tone, som kan variere i lyden alt efter, hvor stor conga trommen nu er. Jo større trommen er, desto mørkere eller dybere bliver lyden altså. Den lyd, som conga trommerne frembringer, bruges til at underbygge musikken med en rytme. Den er for eksempel hel ideel til latinmusik, men også i mange andre genrer anvender man conga trommer.

En del af percussion familien

Conga trommerne er en af medlemmerne af den forholdsvis store percussion familie. Percussion familien rummer forskellige slags slagtøj, som oftest har den rolle at underbygge musikken og forsyne den med en rytme. De kan også supplere med diverse musikalske indlæg. Percussion instrumenter kan bruges i groft sagt alle musikgenrer, og instrumenterne varierer meget i udseende og størrelse. Lige fra stortrommer til tamburiner er medlemmer af denne slagstøjsgruppe. Percussion instrumenter ses ofte til brug i musikundervisning på almindelige skoler, da de kommer i så mange forskellige varianter og er forholdsvis nemme at bruge.

Hvorfor anskaffe sig conga trommer?

Der er flere gode grunde til at vælge conga trommer, hvis du går og overvejer at anskaffe dig et musikinstrument. Uanset alder og niveau vil du nemlig kunne få glæde af disse trommer. Det er et instrument for både børn og voksne, og det kræver ikke nødvendigvis en stor viden eller erfaring i at spille musik.

Det er nemmere at prøve sig frem og eksperimentere med conga trommer end med så mange andre instrumenter, og du kan starte fra en tidlig alder. Trommerne kan nemlig både bruges af professionelle musikere, i skolen eller i hjemmet. Lyden kan desuden bruges meget alsidigt og indgå i næsten alle musikgenrer. Så uanset hvilken musiksmag du render rundt med, kan du sikkert snildt finde plads til conga trommernes lyde.

For de fleste

Conga trommerne er for dig, der gerne vil i gang med det samme. De er for dig, som måske ønsker at eksperimentere og prøve dig frem med et nyt musikinstrument. De er også for dig, der er professionel eller dig, der er musiklærer for børn. De kan også være for dig med musikinteresserede børn, der ikke synes, at hverken guitar eller klaver er sjovt nok. Med andre ord: Conga trommer kan være for alle.  

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her