Aktive højttalere

0
284




Hvem elsker ikke et godt stykke musik? Om du selv spiller eller foretrækker at lytte til det, nogle andre har lavet, kan vi nok blive enige om, at musikken kan noget helt særligt. Der er ingen tvivl om, at de bedste musikere, fra Hendrix til Bach, har arbejdet i timevis på deres elskede værker. Så når vi hører musik, fortjener vi også at høre det ordentligt. Med det rigtige udstyr kan du tage din musik fra god til fantastisk, og med den rigtige højttaler kan du dele denne oplevelse med et helt publikum.

Hvis du søger nye højttalere, vil du måske blive præsenteret for vendingerne ”aktive” og ”passive” højttalere. Forskellen er egentlig meget simpel, men kan alligevel have betydning for dig, alt efter hvem du er, og hvad du har behov for. Du kan også, hvis du har lyst, læse mere om passive højttalere her på 4sound. Kort sagt: Aktive højttalere har indbygget forstærker; det har passive højttalere ikke. Det vil sige, når vi taler om aktive højttalere, at du kan købe en højttaler, tage den med dig hjem og begynde at spille musik med det samme.

Du behøver altså ikke at sætte dig ind i, hvilke forstærkere der passer til hvilke højttalere. Det er nemlig ikke så lige til at finde kompatibelt musikudstyr, hvis du selv skal gøre det. I den forstand har producenterne gjort alt arbejdet for dig. De har nemlig designet deres produkter, og alle de individuelle dele du normalt ikke ser bag højttalerkassen, til at arbejde optimalt sammen. På den måde får du altså et produkt, der gerne skulle levere en sprød lyd, som samtidig er yderst nemt at bruge.

Aktive højttalere der passer perfekt til dig

Er du musikant eller DJ, som tager ud at spille? Så kender du vel alt til besværet ved at pakke en vogn og sætte op på spillestedet for senere at pakke det hele sammen igen. Der kan naturligvis være forskel på størrelsen af vores oppakning, men hvis du er træt af tunge løft, og endnu ikke benytter aktive højttalere, bør du måske overveje at gøre det. De er nemlig både nemme at bruge og lette at sætte op, så de kunne hurtigt gå hen og blive din nye trofaste følgesvend til diverse gigs.

Som gademusikant eller gøgler er det måske slet ikke en mulighed at komme med et stort set-up. Du skal både hurtigt kunne sætte op på gaden, måske er du alene om arbejdet, og du skal passe på ikke fylde hele gågaden, så der både er plads til forbipasserende og ikke mindst til at samle en lille tilskuerskare. Her er det helt essentielt at finde den rigtige højttaler, der kan skabe en god stemning blandt støj fra gaden, som samtidig er kompakt og nem at have med sig. Det kan desuden være en fordel for dig at vælge aktive højttalere, der på grund af deres materiale er bedre til at stå imod vind og vejr.

Det samme gør sig gældende, for dem som holder foredrag og taler. Hvis du ikke er musikant, har du måske ikke det store kendskab til teknikken, og det er slet ikke sikkert, at du behøver det helt store lydanlæg for at nå ud til dit publikum. Man kan nemt komme til at lede længe og bruge en masse energi på at finde det bedste udstyr. Ofte er de mindre, aktive højttalere dog helt perfekte i disse sammenhænge. Det du i foredragssammenhænge har brug for, er en højttaler, så du kan nå ud til alle i rummet. Når du taler til et publikum, er der dog ikke så megen variation i frekvenserne som for musikanter, der både spiller høje og lave frekvenser. Derfor kan du sagtens lede efter en mindre højttaler.

Fordelene ved aktive højttalere

Som allerede nævnt vil du, hvis du vælger de aktive højttalere, spare en masse tid på ikke at søge efter den rigtige sammensætning af musikudstyr til dit PA-system. Så kan du bruge din energi på det, der er vigtigst – musikken. Du kan i stedet lade producenterne designe den bedste kombination af højttaler og forstærker. Derved får du også en kompakt højttaler, som altså er let at transportere, når du tager rundt til forskellige jobs.

Hvis du er på udkig efter en kompakt højttaler, er det også værd at bide mærke i, at der findes mange forskellige typer af højttaler, som er designede til at gøre det endnu nemmere for dig at transportere dem. Man kan naturligvis finde højttalere, der er designede til at være lettere end andre. Derudover findes der også højttalere med:

  • Håndtag og hjul til nemmere at bære dem
  • Forskellige ind- og udgange, for eksempel jackstik, phonostik og XLR
  • Mulighed for Bluetooth- og USB-tilkobling, så du kan afspille musik
  • Medfølgende kabler og stativer.

Mange aktive højttalere vil fungere helt suverænt som monitorer eller fronthøjttalere, og er ofte ideelle, når du spiller i barer og caféer. De kan dog også med fordel kombineres med en god subwoofer, som i øvrigt også kan være enten aktive eller passive. Det finder du også mere information om her hos os.

Højttalere til hjemmet

Det er dog ikke kun hvis du laver musik, at du kan have glæde af aktive højttalere. Du kan faktisk også, som ganske almindelig musikfan, få glæde af dem i hjemmet.

De er allerede populære, når du ser på de trådløse højttalere, du kobler din smartphone til for at høre musik fra din streamingtjeneste. De findes i alle prisklasser og findes også i topklasse med hi-fi-lyd. Derudover vil du kunne finde dem i både moderne og klassisk design, så de nemt kan passe ind i din indretning.

Det er naturligvis vigtigt at finde højttalere, du kan lide at se på, da det er vigtigt at placere dem relativt centralt. Vi må jo huske på, at det er lydbølger, der sender din yndlingsmusik til dine ører, og hvis højttaleren ikke placeres strategisk, vil disse lydbølger måske reflekteres fra væggen. Så stil helst din højttaler, så den sender lyden i din retning. Så får du mest ud af din musik.

. https://www.danguitar.dk/acus-stage-130-wood-aktiv-hojtaler-wood

. https://www.danguitar.dk/thornton-ph10aub-aktiv-hojttaler-saet

. https://www.soundstorexl.com/produkter/834-aktive-hoejttalere/179183-yamaha-dxr15-mkii/

. https://www.danguitar.dk/thornton-e205-aktiv-hojttaler-

. https://www.soundstorexl.com/produkter/834-aktive-hoejttalere/175099-bst-sa15dsp-15-aktiv-hoejttaler-600-watts/

. https://www.danguitar.dk/thornton-ph15aub-aktiv-hojttaler-saet

. https://www.soundstorexl.com/produkter/834-aktive-hoejttalere/178417-bst-dsp-15a-15-aktiv-hoejttaler-900-watt/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her