Musikinstrumenter

Harmonika og melodica

melodica

En harmonika og melodica er begge skønne instrumenter, der har hver deres unikke lyd. Deres originalitet giver dem en helt bestemt charme, og selvom du måske ikke har stiftet bekendtskab med nogen af instrumenterne endnu, vil du blive overrasket over, hvor anvendelige de kan være inden for mange forskellige musikgenrer.

Det historiske perspektiv

Mekanikken bag instrumentet stammer helt tilbage fra 3000 år f.Kr. Den moderne udgave, som vi kender den i dag, blev dog først opfundet i Østrig i 1829. Den havde kun ét klaviatur og kunne derfor kun spille en melodi ad gangen. Noget tid senere blev klaviaturet ledsaget af manualen med knapper, så man nu kunne spille akkorder sammen med melodier. Et helt nyt instrument var skabt, og det blev hurtigt meget udbredt i resten af Europa.

I dag anvendes det typisk inden for folkemusik, jazz og klassisk musik.

Opbygning

Instrumentets opbygning består groft sagt af tre dele:

  • Diskantsiden. Det er den side, hvor tangenterne er placeret. Når du trykker på tangenterne, vil der dannes en melodi. Du vil bruge din højre hånd til at spille på diskantsiden.
  • Bælg. En bælg er det foldede stykke – oftest lavet af kraftigt pap – mellem harmonikaens to sider. Den bruges til pumpe luft, og derved skabes den karakteristiske lyd. Når du er færdig med at spille på instrumentet, foldes bælgen sammen, og der sættes en lås på, så bælgen er sikret. Der findes forskellige bælglængder – de længste kan være op til 1 meter.
  • Bassiden. Det er den side, hvor knapperne er placeret. Når du trykker på knapperne, spiller du akkorder. Du vil bruge din venstre hånd til at spille på bassiden.

Forskellige modeller og egenskaber

Der findes mange forskellige typer og udgaver af instrumentet. De mest udbredte er:

  • Den diatoniske harmonika. Dette er den hyppigst anvendte udgave på verdensplan. Når du trykker på knapperne i bassiden, vil du få en forskellig lyd alt efter om du trækker bælgen ind eller ud. På denne kan du typisk kun spille et udvalg af tonearter.
  • Den kromatiske harmonika. Dette er derimod den hyppigst anvendte udgave i Danmark og i Østeuropa. Tonerne er statiske, hvilket vil sige, at de forbliver de samme, uanset om du trækker bælgen ind eller ud. Det gør det nemmere at spille flere toner.

Når du skal til at vælge din harmonika, er det vigtigt, at du på forhånd gør dig nogle overvejelser omkring dit brug af instrumentet.

  • Hvad er dit budget?
    • Du kan få dem i mange forskellige prisklasser. Om du skal spille på hobbyplan eller professionelt plan kan være en væsentlig faktor for, hvilken udgave du bør vælge.
  • Hvilken type er du vant til at spille på?
    • Hvis du i forvejen får musikundervisning eller på anden måde har stiftet bekendtskab med en bestemt type, kan det være en fordel for dig at anskaffe dig samme slags eller model. Det gør det nemt for dig, når du allerede kender din harmonika ud og ind.
  • Hvilken udsmykning foretrækker du?
    • Det er her, at dine personlige præferencer kommer i spil. Du kan gennem instrumentets udsmykning afspejle din egen personlige stil. Dens ydre kan også vælges efter den genre, man gerne vil spille.

Der er mange fordele ved at vælge en harmonika som dit instrument. Det er et unikt instrument, som mange på forhånd har fordomme om. Du kan udfordre dig selv og imponere dit publikum ved at spille dette instrument, der kræver stort fokus og gode koordineringsevner. Til gengæld får du et resultat, der er det hele værd.

Hvis du ikke er helt solgt, kan du med fordel forsøge at eksperimentere med dens lillesøster – melodicaen.

Introduktion til melodicaen

En melodica er nært beslægtet med en harmonika. Den blev dog først opfundet i 50’erne uden at opnå den helt store popularitet før op igennem 60’erne.

Det er et håndholdt instrument bestående af et mundstykke og et keyboard. Når du blæser luft ind i mundstykket og trykker på tangenterne, får du den musikalske lyd. Nyere instrumenter er udstyret med en mundslange, og du kan endda også få modeller med en fodpumpe.

En melodica anvendes inden for mange forskellige genrer – bl.a. blues og moderne pop.

Det er sjældent, at du vil støde på den, da den ikke er særligt udbredt.

Udgaver og modeller

Der findes flere forskellige slags udgaver, og det er en god idé, at du sætter dig ind i deres funktioner, før du træffer et valg om, hvilken model der vil være bedst egnet til dig.

De fire forskellige typer melodica adskiller sig ved, hvordan de stemmes, og hvor høje toner de kan spille:

  • Sopran og alt melodica. Denne udgave er lavet og stemt til at spille høje toner. Ofte er de opbygget på en måde, hvor du skal spille med to hænder – altså bruge både de hvide og sorte tangenter. Du kan dog også få en almindelig model.
  • Tenor melodica. Denne udgave er stemt til at spille lavere toner og er ofte udstyret med mundslange og keyboard.
  • Bas melodica. Denne udgave er stemt meget lavt, og er derfor ikke særligt udbredt.
  • Accordina. Denne udgave skiller sig ud fra de andre typer, da den ikke består af et keyboard men derimod er udstyret med knapper og minder derfor mere om en harmonika. Den er ofte fremstillet i metal.

Når du skal vælge din melodica, er det en fordel, hvis du gør op med dig selv, hvilket behov den skal dække:

  • Prisklasse. Hvis du er nybegynder og blot gerne vil udforske instrumentet og prøve det af i praksis, kan du sagtens nøjes med en billigere model. Er du derimod en mere erfaren musiker, er det en god investering at satse på et produkt af god kvalitet.
  • Mærker. Der findes mange forskellige mærker. De mest udbredte er Swan, Seydel og Hohner.

Hos rytmen.dk har vi et stort udvalg af både harmonikaer og melodicaer til enhver smag. Uanset om du er en erfaren eller helt nyudklækket musiker, kan du helt sikkert finde det rigtige instrument, der passer til dig og dit unikke behov.


Melodica

melodica hohner

melodica 4sound

hohner harmonika

hohner melodica

Tilføj en kommentar...