Guitar – Bedste i Test

0
473

Se alle anmeldte guitarer her

Går du og leger med tanken om at lære at spille guitar? Guitaren er et yndet og anerkendt instrument, som mennesker har spillet på i rigtig mange år. Eksperter er ikke helt enige om, præcis hvor gammel guitaren er. Dog er de enige om, at den har rødder helt tilbage til minimum 2000 år f.Kr. Guitaren er et instrument, der går igen i rigtig mange musiknumre. Nogle numre er endda udelukkende bygget op omkring guitarmusik, og du kan spille musik fra mange forskellige musikgenrer på instrumentet.

Hvad er en guitar?

En guitar er et strengeinstrument, der som regel har seks strenge. De seks strenge er udspændt langs guitarens hals, som forbinder guitarens krop og hoved. Guitaren er oprindeligt et akustisk instrument, men i dag findes den også i en elektrisk udgave. Faktisk findes der rigtig mange forskellige udgaver af guitaren. Størstedelen af guitarer er fremstillet i træ af forskellige sorter, mens guitarens strenge typisk er fremstillet af enten stål eller nylon. Dette kan variere alt efter, hvilken type guitar der er tale om.

Mange typer af guitarer

I dag findes der rigtig mange forskellige typer af guitarer. Det er derfor ikke altid så ligetil, hvis man vælger, at man vil investere i en guitar. Der er rigtig mange forskellige at vælge imellem. Du kan se nogle af de mange typer listet her:

  • Akustisk guitar
  • Halvakustisk guitar
  • Elektrisk guitar
  • Resonator guitar
  • Variax guitar
  • Westernguitar
  • 12-strenget guitar

Alle typer af guitarer kommer med sine fordele, og du gør derfor klogt i at sætte dig godt ind i alle fordelene og ulemperne ved de forskellige typer af guitarer. Er du nybegynder, og overvejer du at købe din allerførste guitar, vil det dog typisk være en fordel at starte med den helt klassiske akustiske guitar. Her skal du kun forholde dig til de seks almindelige strenge, og det er ikke nødvendigt at tilslutte guitaren til en forstærker.

Derfor skal du købe en guitar

Hvis du gerne vil lære at spille på et instrument, men ikke er helt sikker på, hvilken instrument du skal give dig i kast med, bør du virkelig overveje guitaren. Mange andre instrumenter er svære at lære at spille på. Det kan også være svært at mestre en guitar, men du lærer nemt de helt simple teknikker på guitaren. Når først du har styr på disse, kan du forsøge at lære flere sværere teknikker og øve dig i at blive endnu bedre. Men hvad er fordelene ellers ved at kunne spille guitar? Her kan du se et par af dem:

  • Det er afslappende at spille og lytte til guitarspil
  • Du bliver nemt festens midtpunkt, hvis du hiver din guitar frem
  • Børn er vilde med guitarspil
  • Du kan øge din musikalske forståelse
  • Du får en god hobby, du kan beskæftige dig med

Sådan spiller du guitar

Når du spiller guitar, skal du bruge begge dine hænder. På en ganske almindelig højrehåndet guitar skal du bruge din højre hånd til at slå toner an på de seks strenge. Samtidig skal du bruge din venstre hånd til at bestemme tonehøjden af din musik ved at placere den på de metalbånd, der findes op ad guitarens hals. Da guitaren har seks strenge, kan du maksimalt slå seks toner an samtidig. Guitarens strenge hedder:

  • E
  • B
  • G
  • D
  • A
  • e

Den dybeste streng kaldes for guitarens 6. streng, mens den højeste streng kaldes for guitaren 1. streng. Jo dybere tonen er, des tykkere er strengen. Derfor er guitarens 6. streng den tykkeste, mens dens 1. streng er den tyndeste. På guitaren kan du både spille akkorder og fingerspil. Det er nemmest at lære at spille akkorder, så du bør altid starte her. Hvis du ikke er bekendt med almindelig musiklærer, er det en god idé, at du først sætter dig ind i den helt almindelige praksis omkring akkorder, skalaer, toner, rytmer og andre basale elementer inden for musikken.

Få undervisning, eller lær at spille guitar online

Hvis du vil lære at spille guitar, kan du starte til privat guitarundervisning eller begynde på en musikskole. Mange børn, der vil lære at spille guitar, starter allerede til undervisning, mens de stadig går i skole. Dog kan du sagtens lære at spille guitar senere i livet. Det er ikke så kompliceret endda. Hvis du ikke har tid eller lyst til at gå til undervisning, kan du finde hjælp på internettet. På nettet bugner det nemlig med videoer, der har til formål at lære andre at spille guitar. Du kan derfor komme langt med musikken, hvis du investerer i en guitar og udforsker de muligheder, internettet byder på. Nogle af de forskellige videoer, du kan finde på nettet, omhandler:

  • Guitar for begyndere
  • Hvordan man spiller akkorder
  • Hvordan man spiller fingerspil
  • Lær at spille en bestemt sang eller melodi

På internettet er mulighederne mange. Alt du skal bruge er en guitar og en computer eller telefon med internet. Så er du klar til at komme i gang med at lære at spille på dit nye instrument.

Hvad kan man spille på en guitar?

Guitaren er et anerkendt og meget anvendt musikinstrument inden for en lang række musikgenrer. Når du hører musik, vil du ofte kunne lytte dig frem til lyden af en guitar. Den er nemlig et helt basalt instrument inden for både pop, rock, jazz, heavy metal og mange flere genrer. Der er derfor ingen grænser for, hvilke stilarter du kan kaste dig ud i med din guitar. Guitaren passer ind i hele musikuniverset.

Akustisk musik

Inden for akustisk musik er guitaren et meget vigtigt instrument. Akustisk musik er musik, som spilles på ikke-elektriske instrumenter. Altså kan du spille akustisk musik på en helt almindelig guitar. Nærmest alle de musiknumre, som du kan komme i tanker om, kan spilles akustisk ved hjælp af en guitar. Akustisk guitarmusik er smuk og beroligende, og du slapper nemt af til de bløde toner fra guitaren. Netop derfor findes der også en masse akustisk musik, og mange kunstnere udgiver akustiske versioner af deres numre, hvor det netop er en guitar, der understøtter vokalen.

2000

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her